Hele 3,5 mio. kr. til praksisrelevant forskning

Det er ikke blevet lettere med årene at opnå forskningsstøtte til forskningsprojekter med fokus på kliniske odontologiske problemstillinger, siger formand for Tandlægeforeningens Forskningsfond, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., dr.odont., Søren Schou.

Derfor glæder det ham, at Tandlægeforeningens Forskningsfond nu får tilført midler til forskning med netop det fokus.

– Det er på alle måder fantastisk, at Tandlægeforeningens Forskningsfond får tilført 3,5 mio. kr. i ekstra forskningsmidler, siger han.

De ekstra midler kommer fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger, som var del af Tandlægeoverenskomsten. I forbindelse med vedtagelsen af Særloven for voksentandplejen blev Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg og regionerne enige om at nedlægge fonden, som også blev kaldt Tandlægefonden.

De indestående midler blev delt mellem regionerne og Tandlægeforeningen, og midlerne, som tilgik Tandlægeforeningen, bliver delt til efteruddannelse og forskningsprojekter.

Klinikejernes penge
Midlerne er således indbetalt af klinikejerne som en del af den tidligere overenskomst.

Det ligger derfor Torben Schønwaldt, formand for Klinikejerne i Tandlægeforeningen, på sinde, at forskningsstøtten kommer til at gå til projekter med relevans for privat praksis.

– Altså forskningsprojekter, der er tæt på tandlægernes hverdag i privat praksis, præciserer han.

På den baggrund har Tandlægeforeningens Forskningsfond udarbejdet konkrete kriterier for, hvilke forskningsprojekter der kan opnå forskningsstøtte via de ekstraordinære midler i en femårig periode fra 2021 til 2025.

Og Søren Schou lægger ligesom Torben Schønwaldt vægt på, at Forskningsfonden skal være bevidst om, at midlerne er indbetalt af klinikejerne, når ansøgningerne skal vurderes.

– Det er vores forventning, at de ekstra tilførte forskningsmidler vil kunne bidrage til øget viden om de behandlinger, som udføres i privat praksis. Vi forventer os derfor meget af, at de støttede forskningsprojekter som hovedregel udføres som et samarbejde mellem privat praksis og universiteterne/hospitalerne eller tager udgangspunkt i behandlinger, som har relevans for privat praksis, siger Søren Schou.