Vær opmærksom på dit valg af restaurering efter rodfyldning

Hensigten med at foretage en rodbehandling er at bevare en naturlig tand; men i nogle tilfælde ender det alligevel med, at den rodfyldte tand må ekstraheres.

Lars Bjørndal fra Odontologisk Institut (Københavns Universitet) har sammen med svenske kolleger gennemført et historisk prospektivt kohortestudie til belysning af, hvor mange rodfyldte tænder der mistes, og hvorfor de mistes.

I studiet indgår oplysninger om 216.764 personer, der i 2009 fik foretaget mindst én rodfyldning på en klinik i Sverige.

I løbet af de følgende fem år blev 9,3 % af de rodfyldte tænder ekstraheret.  

Ved logistisk regressionsanalyse fandt man, at en række faktorer havde signifikant sammenhæng med tandtabet. Fx patientens alder (OR for patient > 75 år var 2,2; P < 0,001), og tandtypen (OR for underkæbemolar var 2,0; P < 0,001. For overkæbemolar var OR 1,9; P < 0,001). Mest åbenlys var dog sammenhængen med den restaurative behandling, tænderne havde fået efter rodbehandlingen. 

Sammenlignet med en indirekte koronal restaurering og støbt stiftopbygning var risikoen for tandtab lidt mere end tre gange højere både ved tænder uden restaurering (OR = 3,2; P < 0,001) og ved tænder med plastfyldning og direkte stiftopbygning (OR = 3,2; P < 0,001). For tænder med plastkrone uden opbygning var OR 2,2 (P < 0,001). 

Forfatterne anbefaler, at man er opmærksom på valget af restaurering, især efter rodbehandling af molarer på ældre personer.