Der er forskel på dybe og ekstremt dybe carieslæsioner
Det er muligt ud fra røntgenoptagelser at vurdere, om bakterier fra profunde carieslæsioner har invaderet pulpa. Det er en af konklusionerne fra en makroskopisk og histologisk undersøgelse, som forskere fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har foretaget.
Undersøgelsen omfatter 68 ekstraherede tænder med carieslæsioner, som på baggrund af røntgenundersøgelse blev inddelt i to grupper: Dybe læsioner (inddrager ≥ ¾ af dentinen, men er tydeligt adskilt fra pulpa af en radiopak zone) og ekstremt dybe læsioner (inddrager hele dentinen uden radiopak adskillelse fra pulpa).
Ved de dybe læsioner var der typisk kun bakterier i den primære dentin (P < 0,001; OR = 20,55). De ekstremt dybe læsioner havde derimod ofte bakterier i kontakt med pulpavævet (P = 0,007; OR = 6,84), og der forekom hyppigt et inflammatorisk infiltrat (P = 0,017; OR = 8,08), partiel pulpanekrose (P < 0,001) eller hyperplastisk pulpavæv (P <0,001; OR = 28,60). Sidstnævnte sås kun ved de ekstremt dybe læsioner.
Forfatterne påpeger, at forekomst af bakterier og inflammation i pulpa hænger sammen med tydelige radiologiske karakteristika ved dybe carieslæsioner, og de anbefaler på den baggrund, at man i disse tilfælde optimerer sit behandlingsvalg ved at inddrage røntgenoptagelse i undersøgelsen.
Kilde
Demant S, Dabelsteen S, Bjørndal L. A macroscopic and histological analysis of radiographically well-defined deep and extremely deep carious lesions: carious lesion characteristics as indicators of the level of bacterial penetration and pulp response. Int Endodontic J 2021;54:319-30.