Landboer accepterer aftagelige proteser

Der er forskel på de forventninger, landboer og byboer har til protetisk behandling. Det afsløres i en undersøgelse, som forskere fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har gennemført sammen med svenske kolleger. Undersøgelsen er baseret på semistrukturerede interviews med 35 patienter, som var henvist til protetisk specialistbehandling i det sydlige Sverige.

Patienterne manglede mindst tre tænder i én kæbe (visdomstænder undtaget). 17 af patienterne var byboer fra Malmö, mens de øvrige 18 var landboer fra området omkring Karlskrona.

I det store og hele gav de to patientgrupper nogenlunde ensartede beskrivelser af deres funktionelle, æstetiske og sociale udfordringer samt af de måder, de håndterede udfordringerne på, fx ved at ændre tyggemønster eller grine mindre sammen med andre. Der var dog tendens til, at landboerne i højere grad end byboerne kunne affinde sig med at mangle tænder, og landboerne havde også lettere ved at acceptere et forslag om aftagelige proteser.

Byboerne insisterede til gengæld mere på implantatunderstøttede løsninger og havde klare forventninger til, at restaureringen skulle kunne holde i mindst 10 år, hvor landboerne gav udtryk for, at restaureringen måtte holde så længe, den nu kunne.

Forfatterne vurderer, at både traditioner og økonomiske forhold kan medvirke til at forklare disse forskelle i forventninger mellem borgere i landområder og byområder. En ekstra effekt af undersøgelsen var, at selve interviewet, med de refleksioner det affødte, viste sig at være gavnligt i forhold til patienternes afklaring af, hvilken behandling de ønskede.