Internationalt forskningsnyt:

Kan glasionomer erstatte plast i posteriore tænder?

Hvordan klarer de mere miljøvenlige alternativer sig i forhold til amalgan og komposit plast? Ny systematisk oversigt undersøger, om overlevelsesraten for fyldninger med HVGIC er lige så god som for amalgam og plast i posteriore primære og permanente tænder.

Revne i tand
Foto: Shutterstock

Atraumatisk restaurerende teknik (ART) vinder frem i disse år som en minimalt invasiv terapi, især ved behandling af caries hos børn og unge. Der er dog usikkerhed om, hvilket materiale man skal anvende i forbindelse med behandlingen. Amalgam er under udfasning, og komposit plast kan risikere at ryge samme vej, efterhånden som der kommer øget fokus på plastforurening.

Da højviskøs glasionomercement (HVGIC) er biologisk nedbrydeligt og ikke har negative miljøvirkninger, har hollandske og kinesiske forskere i en systematisk oversigt undersøgt, om overlevelsesraten for fyldninger med HVGIC er lige så god som for amalgam og plast i posteriore primære og permanente tænder. Analysen er baseret på 14 prospektive, kontrollerede undersøgelser med observationstider fra et til seks år, og de vigtigste resultater er: I primære molarer er overlevelsesraten for HVGIC er lige så god som for plast og amalgam.

Dette gælder både for enkeltfladede og flerfladede restaureringer. I permanente molarer og præmolarer er overlevelsesraten for HVGIC også lige så god som for plast og amalgam, men kun ved enkeltfladede restaureringer. Generelt er der flere studier, der sammenligner HVGIC med amalgam end med plast.

Forfatterne konkluderer derfor, at HVGIC kan erstatte amalgam i primære molarer og i enkeltfladede restaureringer i permanente præmolarer og molarer. Derimod er det ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere, om HVGIC kan erstatte komposit plast ved atraumatisk fyldningsterapi i posteriore tænder.

Kommentar

Overtandlæge Ulla Pallesen, Sektion for cariologi og endodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

– I denne meta-analyse har man set på fyldningers holdbarhed, hvor en ekstra non-invasiv teknik er anvendt, den såkaldte ART-teknik. Her bliver caries ekskaveret med håndinstrumenter helt uden anvendelse af analgesi og bor, hvorefter der fyldes.

Artiklen fokuserer på, om HVGI udført med ART-teknik kan erstatte amalgam og plast af miljømæssige hensyn.

Undersøgelsen er stillet systematisk op med stramme inklusionskriterier, og det betyder, at kun 14 artikler er med, at de fleste observationstider er korte (1-2 år), og at der kun er få studier med plast i permanente tænder.

Flere af dem er forbundet med bias fx i form af stort frafald, og næsten alle har anvendt ART-evalueringskriterier, som kun vurderer overlevelse og ikke kvalitet af fyldninger over tid.

Tidligere studier har som her vist god overlevelse af fyldninger i glasionomercement i primære tænder, hvor fyldninger ikke skal holde helt så længe. Det er også velkendt, at enkeltfladede fyldninger i permanente tænder uafhængigt af materiale holder godt, som det konkluderes her.

Derimod vil det, for at vide om ART-teknik med HVGI kan erstatte plast i flerfladede fyldninger i permanente tænder, være nødvendigt med studier (RCT), der mere detaljeret evaluerer holdbarhed, herunder pulpale reaktioner, fraktur af materiale/tand, sekundær caries, slid etc. Selv om non-invasiv teknik med selektiv/non-selektiv ekskavering vinder indpas, så er vi nok ikke helt der, hvor behandling af permanente tænder med ART-teknik tager over. Det samme gælder udfasning af plast af miljømæssige hensyn.

Kilde

Frencken JE, Liang S, Zhang Q. Survival estimates of atraumatic restorative treatment versus traditional restorative treatment: a systematic review with meta-analyses. Br Dent J 2021. https://doi.org/10.1038/s41415-021-2701-0. [Online ahead of print].