Pandemien har ramt hårdt:

Mere caries hos børn og unge

Mere caries, dårligere mundhygiejne og markant længere ventelister. Corona-pandemien har ramt børne- og ungdomstandplejen hårdt, viser ny rundspørge blandt landets overtandlæger.

Caries mælketænder
Tekst: KIM ANDREASEN, FREELANCEJOURNALIST / Foto: Thomas Nielsen

Pandemien har ramt børn og unges tandsundhed. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægebladet har foretaget blandt landets overtandlæger, og som 33 har medvirket i. Her vurderer knap halvdelen, at de ser mere caries som en direkte konsekvens af COVID-19-pandemien. Samtidig vurderer knap hver tredje, at mundhygiejnen blandt børn og unge er blevet dårligere. En af de overtandlæger, der har været med i undersøgelsen, er Margit Ryberg.

– Vi har set mere profund caries, og vi har haft flere rodbehandlinger. Normalt har vi stort set ingen rodbehandlinger. Det er vi selvfølgelig bekymrede over, siger overtandlæge i Egedal Kommune, Margit Ryberg.

Det viser rundspørgen

Hvad er pandemiens konsekvenser?

33 % - dårligere mundhygiejne
45 % - mere caries
30 % - mere caries
64 % - øget arbejdspres
12 % - hævet alder for første indkaldelse

Også i Hillerød kan de genkende billedet. Her er det Kathrine Lommer Nørgaards oplevelse, at der er kommet mere caries hos kommunens børn og unge – dog uden hun endnu kan underbygge det med konkrete tal.

– Og det virker også som om, at de huller, som vi ser, er lidt større, end de ville være, hvis børnene var kommet rettidigt ind til undersøgelse, vurderer Kathrine Lommer Nørgaard.

Vi har set mere profund caries, og vi har haft flere rodbehandlinger

MARGIT RYBERG OVERTANDLÆGE I EGEDAL KOMMUNE

Risiko for at opdage problemer for sent
Det er bekymrende, at overtandlægerne oplever en stigning i caries, fastslår Dorte Haubek, professor i pædodonti, dr.odont., ph.d. ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

– Børne- og ungdomstandplejen har netop ydet en stor indsats og prioriteret god carieskontrol højt gennem mange år. Derfor bliver jeg bekymret for situationen, når overtandlægerne oplever en stigende forekomst af caries, og at børn og unges mundhygiejne generelt er blevet dårligere. Hvis ikke udviklingen bremses, kan det betyde, at der også opstår andre problemer – fx infektioner og et for tidligt tab af mælketænder, hvilket kan skabe rod i barnets dentitionsudvikling og skabe en stigning i behandlingsbehovet, forklarer Dorte Haubek.

Samtidig angiver 92 % af overtandlægerne i rundspørgen, at deres indkaldeinterval er steget, heraf siger 22 %, at det er steget meget. Og de længere indkaldeintervaller bekymrer Dorte Haubek.

Venteliste på over 4.000
Bag de ”bekymrende” konsekvenser gemmer der sig en hverdag med længere indkaldeintervaller, efterslæb på behandlinger og lange ventelister. Hele 3,4 gange så mange patienter er der kommet på ventelisterne i de kommuner, der melder om stigende ventelister, og nogle kommuner melder om ventelister på over 4.000 børn og unge.

– Børn og unges tandsæt er ligesom resten af kroppen under udvikling og opbygning. Derfor er det vigtigt, at de bliver kontrolleret med fastlagte tidsintervaller, så vi opdager eventuelle problemer i tide. Vi kigger jo fx efter, hvad status er for de enkelte frembrudte tænder såvel som antal og placering af tænderne i tandbuerne. Hvis de er på afveje eller ikke bryder frem som forventet, skal der gribes ind rettidigt, forklarer Dorte Haubek og fortsætter.

– Der kan også være situationer, hvor regelmæssig adgang/besøgsintervaller er vigtige for at opnå den tillidsfulde relation mellem tandplejepersonale og barnet. Jo længere der går, mellem et barn besøger tandklinikken, jo mere fremmed for barnet kan det blive at gå til tandlæge. I de tilfælde kan det blive udfordrende, hvis barnet kommer i en situation, hvor der skal laves en egentlig behandling fx en fyldning, påpeger Dorte Haubek.

Ude i kommunerne udtrykker overtandlægerne også bekymring. En skriver fx i rundspørgen:

– Jeg er bekymret for, at behandlingskrævende tilstande ikke diagnosticeres rettidigt, og at behandlingerne bliver større og mere komplekse.

Hvis ikke udviklingen bremses, kan det betyde, at der også opstår andre problemer

DORTE HAUBEK PROFESSOR I PÆDODONTI VED INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED, AARHUS UNIVERSITET

Øget arbejdspres
Men det er ikke kun patienternes tandsundhed, der er ramt. Et markant flertal af overtandlæger oplever også et øget arbejdspres. Overtandlæge Kathrine Lommer Nørgaard fra Hillerød Kommune beskriver da også tiden under corona som voldsomt frustrerende.

– Nedlukningen og de begrænsede antal patienter, vi kunne tilse, da vi åbnede op igen, har skabt et stort efterslæb. I starten var det også et stort arbejde at prioritere i vores opgaver, og vi skulle selv opstille kriterierne for, hvem vi mente havde størst behov, og hvem der kunne vente, siger hun.

Det har skabt et stort arbejdspres for mange af hendes medarbejdere, og det har medført, at der i Hillerød lige nu står knap 4.700 børn på venteliste.

– Holder coronaen sig i ro, og sker der ikke noget andet uforudset, skal vi nok få bugt med den venteliste her hos os. Jeg har fået lov til at ansætte noget ekstra personale. Men det har man jo ikke alle steder, og uden ekstra ressourcer kan det godt tage lang tid at komme ovenpå igen, siger Kathrine Lommer Nørgaard.

Det viser rundspørgen

Hvad er du bekymret for, at pandemien vil medføre?

52 % - mere caries
27 % - flere nødbehandlinger
45 % - Længere indkaldeintervaller
33 % - øget venteliste
39 % - øget arbejdspres
24 % ingen konsekvenser

Mere caries – også i fremtiden
Selv om coronaen er på retur, så forventer overtandlægerne ikke, at situationen bliver normaliseret lige med det samme. Således svarer lige over halvdelen, at de på sigt forudser en stigning i forekomsten af caries. Og halvdelen frygter også en fortsættelse af de længere indkaldelsesintervaller, mens knap en tredjedel er bekymret for, at de kommer til at lave flere nødbehandlinger.

Sådan gjorde vi: Rundspørgen er sendt til 94 overtandlæger/kommunale tandplejer i maj 2021. Rundspørgen er afsluttet den 9. juni 2021. I alt 33 har deltaget i rundspørgen. 

Emner