Større livvidde - mere udbredt parodontitis
Nyt kohortestudie undersøger, om der er en sammenhæng mellem overvægt og parodontitis.
Ovevægt og fedme er to af de største trusler mod folkesundheden på globalt plan, og man regner med, at 39 % af jordens voksne er overvægtige, mens 13 % er fede. Traditionelt måles overvægt og fedme ved hjælp af BMI (vægt/ højde2); men nyere undersøgelser har vist, at livvidden giver et mere præcist billede, idet den udtrykker, hvor meget fedt der er ophobet omkring indvoldene (æbleform).
Tærskelværdien for meget forøget livvidde er 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd. Finske forskere har i et kohortestudie undersøgt sammenhængen mellem overvægt/fedme og parodontitis. I studiet indgik 625 personer, som havde fået registreret BMI og/eller livvidde samt en række andre sundhedsdata, da de var 31 og 46 år gamle. Alle personer var ikke-rygere, og ingen af dem led af diabetes eller inflammatoriske/reumatoide sygdomme.
I 46-årsalderen blev der foretaget en parodontalundersøgelse. Det gennemsnitlige antal pocher ≥ 4 mm var lavest (1,5 +_ 4,9) hos personer, der var normalvægtige både som 31-årige og som 46-årige, og højest (2,9 +_ 6,7) hos personer, der var overvægtige som 31-årige og fede som 46-årige.
Livvidden viste sig at have stærkere sammenhæng med pochedannelse end BMI. Den relative risiko for parodontitis (pocher ≥ 4 mm med blødning) var 2,1 for personer, der havde meget forøget livvidde både som 31-årige og som 46-årige efter korrektion for faktorer som køn, uddannelse og plak. For personer, der lå under grænsen som 31-årige, men over som 46-årige, var risikoen 1,9.
Forfatterne konkluderer, at meget forøget livvidde og vægtforøgelse er risikofaktorer for parodontitis.
Kommentar
Afdelingstandlæge, ph.d. Johanne Kongstad, Odontologisk Institut, Københavns Universitet:
– Studiet er gennemført som et longitudinelt studie, hvilket er helt centralt for at kunne konkludere noget om kausalitet mellem eksponering, i dette tilfælde overvægt og fedme, og udfald, i dette tilfælde parodontitis.
Desværre fandtes kun parodontologiske data fra den afsluttende registrering, så det vides ikke, hvornår undersøgelsesdeltagerne udviklede deres parodontitis – før eller først efter deres eventuelle overvægt/fedme konstateret ved deres første undersøgelse som 31-årige. Dette til trods er det prisværdigt, at forskergruppen har ekskluderet rygere samt deltagere med inflammatoriske sygdomme, der kan tænkes at påvirke den parodontale status.
Studiet er ikke designet til at undersøge, hvorfor overvægt og fedme kan påvirke udvikling af parodontitis, men refererer til kendt viden om, at fedtvæv har ændret aktivitet med øget udskillelse af proinflammatoriske og nedsat udskillelse af antiinflammatoriske cytokiner, som muligvis er medieret af den kroniske betændelsestilstand kaldet low-grade systemisk inflammation.
Klinisk er det interessant at følge fremtidige studier og måske en opfølgning af det aktuelle for, om vi skal til at anbefale vores parodontitispatienter et vægttab.
Tegelberg P, Saxlin T, Tervonen T et al. Association of long-term obesity and weight gain with periodontal pocketing: Results of the Northern Finland Birth Cohort 1966 study. J Clin Periodontol 2021 Jul 20;1-12. https://doi.org/10.1111/jcpe.13524 [Online ahead of print].
