Infraktionssmerter forsvinder – med eller uden behandling
En ny amerikansk undersøgelse tyder på, at smerter fra molarer med infraktioner som regel forsvinder igen, uanset om man behandler tanden eller ej.
Fire ud af fem voksne over 40 år har en eller flere infraktioner i tænderne. Da der ofte er smerter i relation til infraktionerne, vil man som tandlæge typisk vælge en restaurerende eller måske en endodontisk behandling. En ny undersøgelse, som amerikanske forskere har gennemført, tyder imidlertid på, at smerterne som regel forsvinder igen, uanset om man behandler tanden eller ej.
Studiet er baseret på oplysninger om 2.858 patienter, som 209 tandlæger har indrapporteret til en central database via et standardiseret skema. Alle patienter i studiet havde mindst én vital kindtand med mindst én infraktion. Der blev efterfølgende indberettet oplysninger ved kontrolbesøg et, to og tre år efter første registrering. 91 % af patienterne mødte op til mindst ét kontrolbesøg, og 74 % mødte op til alle tre.
37 % af tænderne blev behandlet, typisk med omsluttende restaureringer. Blandt de behandlede tænder forsvandt smerterne hos 79 % efter behandlingen, og hos 94 % af disse var smertelindringen permanent.
Blandt de ubehandlede tænder forsvandt smerterne i løbet af undersøgelsesperioden hos 58 %. Det var især spontane smerter og smerter ved tygning, der forsvandt (92-95 %), mens smerte for kulde var sværere for patienterne at komme af med.
Forfatterne konkluderer, at de fleste smerter fra molarer med infraktioner forsvandt i løbet af undersøgelsesperioden, især hvis tænderne blev restaureret, men over halvdelen af de ubehandlede tænder opnåede også permanent smertelindring.
Kommentar
Professor emeritus Svante Twetman, odont.dr., ph.d.
– Dette er et interessant studie, som er udført af et stort netværk af tandlæger, hovedsagelig fra privat praksis, med interesse i klinisk forskning. Jeg kan godt lide princippet, da man bliver i stand til at indsamle store patientmaterialer og beskæftige sig med kliniske problemstillinger, som det ellers kan være svært at få økonomisk støtte til. Samtidig indebærer dette forskningsdesign, at man ikke helt lever op til de strenge krav til kontrolleret forskning; 209 tandlæger kan fx ikke være fuldstændig kalibrerede, og udvalget af patienter (og tænder) bliver mere eller mindre subjektivt. Studiet lider derfor af selektionsbias.
Tandlægerne bedømte smerten ved tygning og kulde dikotomt (ja/nej), og der mangler derfor data om, hvorvidt smerteintensiteten ændredes over tid. At smerten forsvandt i de behandlede tænder, var forventeligt, men man kan fundere over, hvorfor generne forsvandt i så mange af de ubehandlede tænder? Forfatterne angiver tre mulige forklaringer: i) patienterne bliver mere tolerante over for smerten, ii) infraktionerne stimulerer dannelse af sekundær dentin, og iii) infraktionerne udfyldes med debris. Smerte for kulde kan endvidere opstå i hypersensitiv dentin uafhængigt af infraktioner. Der er således flere grunde til at tænke sig om en ekstra gang, inden en molar med infraktion restaureres med en krone eller fyldning.
Funkhouser E, Ferracane JL, Hilton TJ et al. Onset and resolution of pain among treated and untreated posterior teeth with a visible crack: Three-year findings from the national dental practice-based research network. J Dent 2022;119. https://doi.org/10.1016/j.jdent.2022.104078
