Forskelle i cytokinrespons afspejler forskelle i den kliniske udvikling af gingivitis

De klassiske studier med eksperimentel gingivitis, som Løe og medarbejdere gennemførte i Aarhus i 1960’erne, udgør en af hjørnestenene i den moderne parodontologi, og nu har forskere ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Aarhus Universitet) ført traditionen ind i det 21. århundrede med udnyttelse af de teknikker, der nu står til rådighed.

42 unge voksne personer uden væsentligt fæstetab deltog i undersøgelsen, som bestod af en indledende hygiejnefase på to uger, en periode på tre uger, hvor personerne seponerede enhver form for mundhygiejne (inklusive brug af tyggegummi) og en genopretningsfase på to uger, hvor personerne genoptog deres normale mundhygiejne. Til slut blev der givet tandrensning og instruktion efter individuelt behov. På dag 0, 7, 14, 21 og 35 efter seponering af mundhygiejnen blev der foretaget klinisk registrering af plak og gingivitis samt måling af 10 forskellige cytokiner i gingivalvæsken.

15 af deltagerne viste sig at respondere meget hurtigt på plakophobning med gingival inflammation, mens de øvrige 27 havde et mere langsomt sygdomsforløb. De hurtigt responderende udviste et “uorganiseret cytokinrespons” med højere koncentrationer af IL-4, IL-6, IL-8, IL-12 og IL-13 og mindre koncentrationer af IL-2, IL-10 og TNF-α end de mere langsomt responderende.

Forskerne konkluderer, at disse resultater kan være et skridt på vejen mod dybere forståelse af patogenesen for gingivitis og årsagerne til, at nogle patienter er mere modtagelige end andre.