Ny viden: Tvivlsom effekt af at beslibe implantater ved behandling af periimplantitis

Flere in vitro-undersøgelser tyder på, at der er fordele ved glatte implantatoverflader. Alligevel ser det ikke ud til, at der er nogen væsentlig klinisk gevinst ved at supplere lapoperationen med en implantoplastik. Det viser en systematisk oversigt, som norske forskere har udarbejdet.

Enkeltimplantat 1200Px 0

I forbindelse med kirurgisk behandling af periimplantitis kan det være fristende at fjerne gevind og ruhed på den blottede implantatoverflade gennem beslibning (implantoplastik). Teoretisk set kan man derved opnå en mere effektiv fjernelse af plak og tandsten på implantatoverfladen samt efterfølgende lette renholdelsen af området – både for patienten og tandlægen. Flere in vitro-undersøgelser tyder da også på, at glatte implantatoverflader er mindre udsatte for bakteriekolonisation end ru overflader, og at blødtvæv lettere adapteres til en glat overflade.

Imidlertid ser det ikke ud til, at der er nogen væsentlig klinisk gevinst ved at supplere lapoperationen med en implantoplastik. Det er konklusionen på en systematisk oversigt, som norske forskere har udarbejdet.

Der er ikke nogen væsentlig klinisk gevinst ved at supplere lapoperationen med en implantoplastik

Oversigten er baseret på 14 kliniske studier med mindst seks måneders observationstid (tre randomiserede kontrollerede, otte prospektive og tre retrospektive studier). I studierne indgik 220 patienter med tilsammen 325 implantater. Der blev generelt fundet forbedringer af kliniske parametre som blødning, plak, pochedybde og fæsteniveau efter lapoperation og implantoplastik, men forbedringerne var ikke større end efter lapoperation uden implantoplastik. Materialet var dog meget heterogent, så forskerne kan ikke udelukke, at implantoplastik i fremtidige studier kan vise sig at være gavnligt ved visse implantattyper og under særlige forhold.

Kilde: Maal MB, Verket A. Implantoplasty – provoking or reducing inflammation? – A systematic scoping review. Acta Odontol Scand 2022; 80:105-16.