Fagstafetten: "Vi skal bruge teknologien til gavn for patienterne, og ikke bare fordi vi kan"

Lisbeth Nielsen spørger: 

Hvad fik dig til at arbejde med at indføre digital røntgen, og hvad tror du, næste skridt i udviklingen bliver? 

– Det hele startede faktisk lidt af nød. Jeg fik min første stilling på røntgenafdelingen på Tandlægeskolen i Aarhus i 1981. Men jeg var den eneste underviser, så det meste af min tid gik med at undervise og fremkalde røntgenbilleder i mørkekammeret, som man gjorde dengang, til brug for undervisningen. Der var ikke meget tid til at forske. Men jeg fandt ud af, at man på andre uddannelsesinstitutioner var begyndt med noget, man kaldte datamatstøttet undervisning. På en primitiv computer kunne man lave programmer, som viste tekst. Ved siden af havde man så en programstyret karrusel med lysbilleder, der supplerede teksten. Vi havde en fremsynet ledelse, hvor man fik lov til at eksperimentere med den helt nye form for selvstudie, og hurtigt blev 20 % af min undervisning EDB­-baseret, som man sagde dengang. 

Det gav dig så mere tid til at forske? 

– Ja, og den datamatstøttede undervisning gav mig lyst til at forske i digitalisering. I 1986 var vi de første, der lavede fjernundervisning for klinikassistenter i Struer gennem Danmarks første bredbånd, som var etableret i et samarbejde mellem Jysk Telefon og B&O. Lidt senere var vi også den første tandlægeskole i verden, der gik over til at sende digitalt fremstillede røntgenbilleder internt mellem afdelingerne til brug i undervisningen. I midt 90’erne kom hele digitaliseringsbølgen med ny teknologi, hvor det blev muligt at bruge en digital sensor til røntgenoptagelser inde i munden. Der brugte vi 10­15 år på at undersøge de mange digitale systemers diagnostiske evne, der kom på markedet for at få skilt skidt fra kanel. Dem, der er på markedet nu, leverer billeder af høj kvalitet, og det har vi været med til at sikre. Man kan vel sige, at vi her i Aarhus lige siden midt i 1980’erne har været pionerer på det digitale område. 

Hvad er det vigtigste for dig, når det gælder digitalisering? 

– Selv om jeg er dybt fascineret af teknologien og hele den transition mellem den gamle hverdag med stationære billeder, og hvad der kan lade sig gøre nu med det digitale billede – fx virtuel planning med 3d-­scanninger, er det helt afgørende at bruge teknologien til gavn for patienterne, og ikke bare fordi vi kan. At mængden af farlig stråling bliver reduceret, samtidig med, at billederne er af en kvalitet, som kan bruges. Jeg fornemmer, at nogle synes, det er sjovt og smart, når man fx kan indsætte et implantat i en virtuel 3d­-model af et tandsæt. Men kommer det patienterne til gode? Det mangler jeg endnu at se forskning, der viser. 

Er der andre områder, hvor den nyeste udvikling i digitaliseringen ikke gavner patienterne?

– Før man fjerner en visdomstand i underkæben, kunne man tænke, at det er smart at lave en CT­-scanning, så man kan se, hvor den nerve, der ofte løber lige under tanden, befinder sig. Hvis man rammer den under operationen, risikerer patienten at få føleforstyrrelser. Problemet er bare, at forskningen viser, at det ikke gør nogen forskel, om man tager et almindeligt røntgenbillede eller en CT-­scanning – bortset fra, at patienten bliver udsat for mere stråling og skal betale for den unødige scanning. 

Hvilken forskning har du gang i lige nu? 

– Det sidste nye er dental MR­-scanning – og dermed mulighed for at optage billeder helt uden skadelig stråling. Det forestiller jeg mig bliver en revolution. Siemens har udviklet en scanner, og som den første tandlægeskole i verden får vi den her på Tandlægeskolen om en måneds tid. Så skal vi i gang med at afprøve den og sammenligne den diagnostiske værdi med CT­-scanning. Det er de yngre lektorer og ph.d.­-studerende på røntgensektionen, der arbejder videre med dette. 

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? 

– Jeg vil gerne sende den videre til tidligere overtandlæge i voksentandplejen i Københavns Kommune, Børge Hede. Han etablerede det tandplejetilbud for hjemløse, som nu er kommet ind i sundhedsloven. Jeg vil godt spørge ham om, hvordan han fik tid og energi til det ved siden af sit fuldtidsarbejde. Og hvorfor det har været vigtigt for ham. 

Ann Wenzel spørger: 

Hvordan fik du tid og energi til at etablere tandplejetilbud for hjemløse, og hvorfor har det været vigtigt for dig, at hjemløse og socialt udsatte skulle have sådan et tilbud? Og hvordan er status i dag?