Internationalt forskningsnyt: Forkortet tandbue eller aftagelig protese i kindtandsregionen – valget er dit
Forkortet tandbue og aftagelig protese i kindtandsregionen er ligeværdige behandlingsmuligheder, når det drejer sig om forbedring af livskvalitet hos patienter, der mangler alle molarer. Det er konklusionen i en ny undersøgelse.
Hvilken behandling tilbyder man patienten, der mangler alle molarer i den ene kæbe? To oplagte muligheder er aftagelig partiel protese eller etablering af en forkortet tandbue (shortened dental arch, SDA) med fast protetik, og ifølge en ny tysk undersøgelse giver disse to behandlinger nogenlunde ens resultater – i hvert fald hvis man spørger patienterne.
I et randomiseret klinisk multicenterstudie indgik 150 patienter, som henvendte sig til en af de 14 deltagende tandlægeskoler med ønske om protetisk rehabilitering. Alle patienter var over 35 år og manglede alle molarer i mindst én kæbe, men havde stadig hjørnetanden og mindst én præmolar i hver side. Tandmanglen i sideregionerne blev afhjulpet med enten aftagelige partielle proteser, som erstattede molarerne (n = 79), eller broer, hvor den manglende præmolar blev erstattet med et mellemled eller et ekstensionsled (n = 71). Patienternes livskvalitet blev vurderet ved hjælp af et spørgeskema (OHIP-49) inden behandlingen og ni gange i løbet af de følgende 15 år. Ved undersøgelsen efter 15 år var det dog kun 57 patienter, der kunne deltage, og kun 23 af disse havde stadig deres originale protetiske restaurering.
Forskerne fandt en klinisk relevant forbedring af patienternes livskvalitet efter behandlingen, og denne effekt holdt sig stort set uændret igennem hele observationsperioden. Der var ingen signifikant forskel i livskvalitet imellem de to behandlinger.
Forfatterne konkluderer, at de to behandlingsmuligheder er ligeværdige, når det drejer sig om forbedring af livskvalitet hos patienter, der mangler alle molarer.
Lektor, ph.d. Golnoush Bahrami Møller, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
– SDA-konceptet er et velkendt og veldokumenteret behandlingsprincip, som kan være den bedste løsning for fx ældre, sundhedsmæssigt svækkede patienter eller patienter med begrænset økonomi.
Dette studie er interessant, da der findes meget få prospektive, randomiserede kliniske langtidsstudier, som undersøger SDA. Forfatterne undersøger patienternes subjektive opfattelse af oral funktion, orofacialt udseende, orofacial smerte og psykosocial indvirkning. Studiet viser, at alle parametre forbedres efter gennemført SDA-behandling, uanset om det er den faste løsning (SDA) eller den aftagelige løsning, der vælges.
Det er stort set umuligt at lave sådanne studier helt perfekt, og resultaterne af nuværende studie skal også fortolkes i lyset af dets styrker og svagheder. Et eksempel på en svaghed er det store (uundgåelige) patientfrafald efter 15 år. Et andet påfaldende punkt er, at proteserne ikke er almindelige partielle proteser, som vi oftest laver i Danmark, men attachmentproteser, hvor to tænder er præpareret for at kunne inkorporere matricedelen i MK-kroner. Det kan have betydning for protesens retention – og ikke mindst æstetikken – da der ikke vil være synlige bøjler. Man kan også undre sig over, at ankertændernes og protesens overlevelse ikke bliver omtalt.
På trods af studiets begrænsninger bekræfter det dog, at livskvaliteten stiger hos patienter med SDA, og at denne behandling stadig hos nogle patienter kan betragtes som det helt rigtige valg.
Schierz O, Reissmann DR, Rauch A et al. Impact of shortened dental arch on oral health-related quality of life. J Evid Base Dent Pract 2021;21:191622.