Malign transformation af oral lichen planus forekommer relativt sjældent
Oral lichen planus har et potentiale for malign transformation, men cancerudvikling i OLP-læsioner forekommer betydeligt sjældnere, end man hidtil har antaget. Det konkluderer australske forskere i en ny systematisk oversigt.
WHO har i 1978 klassificeret oral lichen planus (OLP) som en præmalign lidelse. Der har imidlertid siden da været uenighed om, hvor hyppigt malign transformation af OLP egentlig forekommer. Blandt andet er der uenighed om, hvordan OLP skal diagnosticeres, hvorvidt cancerudvikling på lokaliteter, hvor der ikke forudgående har været OLP-læsioner, skal medregnes, samt hvordan man kontrollerer for patienternes eksponering for karcinogener.
Australske forskere har udarbejdet en systematisk oversigt, som er baseret på 33 tidligere publicerede undersøgelser, der alle har anvendt de nyeste diagnostiske kriterier fra 2003.
Blandt de i alt 12.838 tilfælde af OLP i studierne var der 151, der udviklede cancer. Transformationsraten blev således beregnet til 1,2 %. Ved nærmere gennemgang af materialet kom forskerne imidlertid frem til, at kun godt en tredjedel af tilfældene levede op til de kriterier, forskerne havde sat for malign transformation af OLP. Dermed faldt den beregnede transformationsrate til 0,44 %. Blandt de faktorer, der indebar forøget risiko for malign transformation, var: rygning (OR = 4,62), alkohol (OR = 3,22) og hepatitis C (OR = 3,77).
Forskerne konkluderer, at OLP har et potentiale for malign transformation, men at cancerudvikling i OLP-læsioner forekommer betydeligt sjældnere, end man hidtil har antaget.
Idrees M, Kujan O, Shearston K et al. Oral lichen planus has a very low malignant transformation rate: A systematic review and meta-analysis using strict diagnostic and inclusion criteria. J Oral Pathol Med. 2021;50:287-98.
Kommentar
Professor emeritus Palle Holmstrup, fagområde parodontologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Den gyldne standard for objektiv vurdering af forskningsresultater er i vore dage blevet den systematiske oversigt, hvor der anvendes velbeskrevne, klare kriterier for studiernes inklusion og eksklusion i oversigten. Der er meget positivt at sige om denne metode, men man bør være opmærksom på, at det er op til forfatterne at vælge de kriterier, der lægges til grund, og der er heri en betydelig mulighed for bias.
Den foreliggende australske oversigt er ingen undtagelse. Man har valgt kun at inddrage studier publiceret i perioden fra 2003 til 2020. Det skyldes, at forfatterne konstaterer, at det første studie, der har inddraget epiteldysplasi som eksklusionskriterie, blev publiceret så sent som i 2003, og dette er en misforståelse. Allerede i 1988 publicerede vi et studie, der inddrog dette og de øvrige diagnostiske kriterier, der er lagt til grund i den systematiske oversigt. I den danske undersøgelse fandt vi, at 1,5 % af de undersøgte 611 patienter udviklede cancer i løbet af opfølgningsperioden på gennemsnitligt 7,5 år.
De patienter, der indgår i de gennemgåede undersøgelser, er henviste patienter. De er dermed ikke repræsentative for OLP-patienter i befolkningen som helhed. Alene en estimering af OLP-patienters andel af det samlede antal patienter med oral cancer i befolkningen indebærer, at de angivne cifre for malign omdannelse er udregnet på selektive grundlag. Det gælder også den danske undersøgelse.
I de fleste undersøgelser ligger transformationsraten på 0,5-1,5 %, og med baggrund i de nævnte 1,5 % har jeg ofte til patienterne sagt: ”I hvor mange af livets kritiske situationer har du 98,5 % sandsynlighed for et gunstigt resultat?” Det har mange patienter reageret på med sænkede skuldre.
Holmstrup P, Thorn JJ, Rindum J et al. Malignant development of lichen planus-affected oral mucosa. J Oral Pathol 1988:17:219-225.
