OATU-formand:

"Vi har verdens bedste børnetandpleje"

Vi har spurgt Susanne Egtoft, der er formand for offentligt ansatte tandlæger, hvordan børnetandplejen anno 2022 ser ud – og hvilke udfordringer og fremtidsperspektiver vi kigger ind i. 

Børnetandpleje
Tekst: Anne Burlund / Foto: Shutterstock

Hvor står børnetandplejen anno 2022? 

– Vi har verdens bedste børnetandpleje! Jeg tror ikke, at der findes ordninger andre steder i verden, der er lige så fantastiske og omfattende som den danske. På grund af den opsøgende pligt til at få alle børn og unge afsted til tandlægen har vi det fulde overblik og mister ikke nogen. Mange lande har fokus på cariesbehandling til børn og unge, men tilbyder fx ikke tandregulering. Der findes også gratis tilbud i fx Sverige og Norge, men der bliver ikke fulgt op på samme måde, da forældrene selv skal være opsøgende. 

Hvordan er vi nået hertil? 

Ordningen blev opfundet i sin tid, fordi mange børn havde fravær fra skolen på grund af tandpine. Derfor besluttede man at lave et tandplejetilbud på selve skolen. Tidligere havde man en klinik på hver eneste skole, men i dag er det centraliseret til større enheder i de fleste kommuner. Tilbage i 1970’erne så man børnene to gange om året, men nu hvor tandsundheden blandt børn og unge er så markant forbedret, kan der for nogle af patienterne godt gå op til to år mellem indkaldelserne. 

Vi er blevet bedre til at koncentrere kræfterne om den andel af børn og unge, der har alvorlig caries, det vil sige mere end seks fyldte flader. Den andel er dog heldigvis faldende.

Hvilke udfordringer står børnetandplejen over for de kommende år? 

Børnetandplejens største udfordring er forældrenes stigende krav til serviceniveau og perfekthed. Der er et krav i tiden om, at alt skal være perfekt. Mange forældre forventer, at deres børn skal have fuldstændig perfekte og lige tænder, men det tilbyder lovgivningen ikke. Vi skal forebygge caries og udbedre dårlige bidforhold, men der er et ønske i befolkningen om, at børnetandplejen også skal omfatte kosmetisk behandling. Og når vi ikke kan tilbyde det, så køber forældrene det bare privat. Men helt ærligt – er det synd for et barn, hvis det har en lidt skæv hjørnetand? 

Vores succes med at få børn til forebyggende tandbehandling virker. Men en trussel mod ordningen og vores førerposition er den udbredte personalemangel, vi oplever mange steder og selvfølgelig også i den kommunale tandpleje. Det betyder desværre lange ventelister flere steder i landet. Det er svært at gøre noget ved på den korte bane. Man kan sikre øget optag på uddannelserne, som der også er arbejdet på de seneste år. Men de unge, der søger uddannelse nu, kommer fra meget små årgange, så der er kamp om dem fra mange sider. Så kan man uddelegere opgaver til andre faggrupper, men der er også mangel på fx klinikassistenter, så det hjælper ikke det store og er lidt en ond spiral. 

På grund af mangel på ressourcer besluttede nogle kommuner på et tidspunkt, at de ville se alle børn med to års interval. Men de sandede desværre på den hårde måde, at det ikke var en langsigtet løsning, da det satte den gode udvikling i stå eller decideret tilbage. 

Hvordan kan vi fastholde en børnetandpleje i verdensklasse? 

Der er godt styr på forebyggelse af caries, men der er lang vej til, at vi får styr på ætsningerne. Børns stigende forbrug af energidrikke og sodavand er et stort problem. For 10 år siden bemærkede man ikke ætsninger, men det gør man nu – også på børnene. De fleste forældre har efterhånden forstået tidligere årtiers mantra om tandbørstning i to minutter to gange dagligt. Og at man skal nøjes med at servere slik og søde sager en gang om ugen. Men mange forældre ved ikke, at energidrikke og smoothies ætser tænderne, og at havremælk er fyldt med sukker. Derfor skal vi i stigende grad informere om det skjulte sukker og syren, som mange ikke er bevidste om. 

Hvor er vi om 25-­50 år? 

Jeg tror ikke, at kosmetisk tandpleje vil blive omfattet af børnetandplejen i Danmark. Jeg håber, at vi om 50 år har endnu flere børn uden huller – og færre børn, der får mange huller. Vi kommer desværre nok til at se flere ætsninger, men mit håb er, at vi ikke længere ser børn med alvorlig caries, og bliver bedre til at spotte dem, der har brug for særlig støtte.