Anvendelse af lokalanalgesi ved tandbehandling på gravide
Amerikanske forskere konkluderer på baggrund af dyreeksperimentelle studier, at brug af lokalanalgetika er sikkert under hele graviditeten. Men der bør som udgangspunkt stadig udvises tilbageholdenhed med lægemiddelordinationer til gravide, skriver Marie Kjærgaard Larsen.
To amerikanke forskere har udgivet en narrativ oversigt om sikkerheden i forbindelse med anvendelse af lokalanalgetika ved tandbehandling på gravide. De tager udgangspunkt i en klassifikation, som den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har udgivet. Lidocain (fx Xyloplyin) og prilocain (fx Citanest®) klassificeres i kategorien B (dyreeksperimentelle studier tyder ikke på risiko for fostret; der mangler adækvate humane studier), mens mepivacain (fx Scandonest®), bupivacain (fx Marcain®) og articain (fx Septanest) klassificeres i kategori C (der er påvist skadevirkninger på fostret i dyreeksperimentelle studier; der mangler adækvate humane studier; potentielle gavnlige effekter kan retfærdiggøre anvendelse hos gravide kvinder trods den potentielle risiko). Forfatterne påpeger, at flere andre lægemidler i kategorierne B og C (fx metformin, amoxicillin og paracetamol) ofte ordineres til gravide i USA.
Forfatterne konkluderer på den baggrund, at det er sikkert at foretage tandbehandling på gravide i alle tre trimestre, at indiceret tandbehandling ikke bør udskydes på grund af graviditet, og at de lokalanalgetika, der normalt anvendes i tandplejen, uden risiko kan anvendes på gravide, hvis de anbefalede indikationer og maksimaldoser overholdes.
Kommentar
Adjunkt, specialtandlæge, ph.d. Marie Kjærgaard Larsen
Odontologisk institut, Københavns Universitet
– Oversigtsartiklen konkluderer på baggrund af dyreeksperimentelle studier, at brug af lokalanalgetika er sikkert under hele graviditeten. Der bør som udgangspunkt stadig udvises tilbageholdenhed med lægemiddelordinationer til gravide, og der bør altid foretages en opvejning af det maternelle behandlingsbehov og de potentielle risici for fosteret ved behandling.
I 1. trimester dannes organerne, og fosteret er mest følsomt for påvirkninger, som kan øge risikoen for strukturelle misdannelser. Udviklingen af organsystemerne fortsætter i 2. trimester, og jo tættere man kommer på termin, jo større er risikoen for præterm fødsel og perinatale komplikationer. Tidspunktet for anvendelse af lægemidler er den største risikofaktor for fosterskade. Oversigtsartiklen berører ikke den embryonale og føtale udvikling under graviditeten og skelner således ikke mellem, hvornår lægemidler er mindst risikable for fosteret.
Lidocain og prilocain er relativt velundersøgte, og der er ikke rapporteret nogen teratogen påvirkning ved brug af disse under graviditeten, når maksimaldoserne overholdes. Tandbehandling kan udføres under graviditeten, men det anbefales fortsat at udføres i 2. trimester, hvor risikoen for fosterskade og perinatale komplikationer er mindst.
Manautou MM, Mayberry ME. Local anesthetics and pregnancy. A review of the evidence and why dentists should feel safe to treat pregnant people. J Evid Base Dent Pract 2023:101833.
