Færre rodfyldninger i Danmark
Forekomsten af rodfyldte tænder og nye rodfyldninger er faldet i perioden fra 1997 til 2019, mens rodfyldningernes kvalitet ikke er ændret væsentligt, konkluderer danske forskere.
Forskere fra Aarhus Universitet (Institut for Odontologi og Oral Sundhed) har undersøgt udviklingen i forekomst og kvalitet af rodfyldninger i en dansk population ved hjælp af to kohortestudier, der tilsammen dækker mere end 20 år.
Alle deltagere var voksne og bosiddende i det daværende Aarhus Amt. Kohorte 1, der omfatter 330 personer med en gennemsnitsalder på 42,9 år, fik foretaget fuld røntgenstatus i 1997, 2003 og 2008, og kohorte 2, der omfatter 170 personer med en gennemsnitsalder på 47,3 år, fik foretaget fuld røntgenstatus i 2009, 2014 og 2019.
Forekomsten af rodfyldte tænder var lavere i kohorte 2 end i kohorte 1, både ved første undersøgelse (3,6 % vs. 4,7 %; P < 0,001) og efter 10 år (4,2 % vs. 5,7 %; P < 0,001). Forekomsten af nye rodfyldninger var ligeledes lavere i kohorte 2 end i kohorte 1 (P = 0,02). Derimod var kvaliteten af rodfyldningerne ens i de to kohorter.
Risikoen for udvikling af apikal parodontitis var i begge kohorter signifikant forhøjet for rodbehandlede tænder, især når det drejede sig om molarer (P < 0,001), og hvis kvaliteten af rodfyldningen (P = 0,02) eller den koronale restaurering var dårlig (P = 0,04). Risikoen for senere ekstraktion af tænder var højest for rodbehandlede tænder (P < 0,001), især præmolarer (P = 0,01) og molarer (P = 0,01).
Forfatterne konkluderer, at forekomsten af rodfyldte tænder og nye rodfyldninger er faldet i perioden fra 1997 til 2019, mens rodfyldningernes kvalitet ikke er ændret væsentligt.
Projektet har bl.a. opnået støtte fra Tandlægeforeningens Forskningsfond.
Razdan A, Schropp L, Væth M, Kirkevang L-L. Root filled teeth in two parallel Danish cohorts: A repeated longitudinal cohort study. Int Endod J 2023;56:558-72.
