Svar på Morten Skov Hansens kronik:

”Kan huller bare lakeres eller hvad?”

Morten Skov Hansens spørgsmål: ”Kan huller bare lakeres eller hvad?” kan hverken besvares med ja eller nej, skriver Kim Ekstrand, Vibeke Qvist og Azam Bakhshandeh fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, i et svar til kronikken.

Stort cariesangreb på en kindtand
Tekst: KIM EKSTRAND, VIBEKE QVIST OG AZAM BAKHSHANDEH FRA ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Morten Skov Hansens (MSH) kronik kan opsummeres i følgende 3 kursiverede påstande: 

1. Kvaliteten af den danske børnetandpleje er under pres pga. besparelser, og det er grunden til anvendelse af lakforsegling af okklusale carieslæsioner, SEAL-behandlinger, i Den Kommunale Tandpleje. 

Inden for de seneste 10 år har SEAL-behandlinger været brugt til behandling af okklusal caries på permanente tænder hos børn, unge og voksne. Kvaliteten af den danske børnetandpleje er høj og stadigt stigende. I perioden 2012-2021 er der registreret en øget national tandsundhed blandt børn og unge målt som gennemsnitlig DMFS i det temporære tandsæt hos syvårige, gennemsnitlig DMFS i det permanente tandsæt hos 12- og 15-årige samt antallet af 12-årige uden caries i det permanente tandsæt (1). 

Der er således ikke belæg for påstand 1.

2. Vejledningen fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, i udførelse af SEAL-behandlinger er mangelfuld og i strid med sundhedsloven, idet den ikke omtaler risici og alternative behandlingsmuligheder (MHS reference 1). 

Den pågældende vejledning indeholder en tabel vedrørende diagnostik, indikation, materialevalg, journalføring og kontrol af profylaktisk samt terapeutisk fissurforsegling, SEAL-behandling og fyldning. Der er også en kort omtale af effekt og risici af de forskellige behandlinger. 

På Tandlægeskolen journaliseres informeret patientsamtykke inden enhver behandling. SEAL-behandlinger følges med individualiserede kontroller, så længe patienten er i behandling på Tandlægeskolen. 

Vi er ikke i tvivl om, at Den Kommunale Tandpleje ligeledes overholder sundhedsloven. Påstand 2 er hermed imødegået.

3. Den videnskabelige baggrund for SEAL-behandlinger er tvivlsom, idet den primært baserer sig på en undersøgelse, som er mangelfuld med hensyn til forsøgsdesign, inklusionskriterier, observationstid og frafald. 

Den pågældende prospektive, randomiserede, kliniske undersøgelse af SEAL-behandling versus fyldningsbehandling af okklusal caries i permanente tænder er publiceret på engelsk i et af de højest rankede internationale peer-reviewed odontologiske tidsskrifter (2) og efterfølgende på dansk i Tandlægebladet (3). På trods af MHS’ omfattende henvisning til undersøgelsen er publikationen ikke med i hans litteraturliste. Imidlertid er MHS’ mange påstande og spørgsmål stort set alle belyst og diskuteret i artiklen, hvorfor vi henviser MHS til at læse den. 

Af hensyn til læserne af Tandlægebladet skal vi nævne et par eksempler på misforståelser/mistolkninger af SEAL-undersøgelsen: MHS undrer sig over, at sunde tænder er inkluderet i undersøgelsen. Dette er ikke korrekt. Det var en forudsætning for deltagelse i undersøgelsen, at tandlægen vurderede den okklusale carieslæsion som værende fyldningskrævende. MHS skriver videre, at observationsperioden var 1,8 år, og at der var et frafald på 54 %. Det er heller ikke korrekt. Patienternes gennemsnitsalder var 11,9 år på behandlingstidspunktet, og vi kan oplyse, at den gennemsnitlige observationstid for de 521 patienter efter syvårs followup var 4,1 år, og at frafaldet var 8 %. Efter syv år var undersøgelsen afsluttet for de 54 % af behandlingerne, hvor patienten var fyldt 18 år og udskrevet fra Den Kommunale Tandpleje med manglende mulighed for fortsat systematisk kontrol. 

Afslutningsvis skal det pointeres, at MHS har en forkert opfattelse af bakterieinvasion i dentinen under carieslæsioner samt den bakterielle og pulpale respons på forsegling og fyldninger (4,5). 

Påstand 3 er hermed også imødegået.

Konklusion
MHS’ spørgsmål: ”Kan huller bare lakeres eller hvad?” kan hverken besvares med ja eller nej. 

Der findes ingen gylden standard for cariesdiagnostik og behandling. I takt med den stadigt uddybede forståelse af sygdommen og dens diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder har der været en kontinuerlig udvikling fra konventionelle operative indgreb mod individualiserede, minimale og noninvasive behandlinger (6). 

SEAL-behandling er i dag en af flere muligheder for behandling af aktiv okklusal caries med dentininvolvering. Valget af SEAL-behandling er en spareøvelse. Ikke på tid og penge, men på tandsubstans – og selvfølgelig også på behandlingsbehov i et livsforløb. 

”The option to use more traditional operative techniques, if required, always remains open. Fillings do not cure caries; it is worth remembering that while a filling can always be done, it can never be undone” (7).

SUPPLERENDE LITTERATUR

1. SUNDHEDSSTYRELSEN. Børne- og ungdomstandpleje og SCOR. Opdateret 20. januar 2023. (Set 2023 februar). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/viden/Sundhedsvaesen/Det-primaere-sundhedsvaesen/Tandsundhed/ Boerne--og-ungdomstandpleje

2. Qvist V, Borum MK, Møller KD et al. Sealing occlusal dentin caries in permanent molars: 7-year results of a randomized controlled trial. JDR Clin Trans Res 2017;2:73-86.

3. Qvist V, Borum MK, Møller KD et al. Forsegling af okklusal dentincaries i permanente molarer: syvårs resultater af en randomiseret klinisk undersøgelse. Tandlægebladet 2017;121:586-99. 

4. Handelman SL. Microbiologic aspects of sealing carious lesions. J Prev Dent 1976;3:29-32.

5. Ricketts DNJ, Ekstrand KR, Kidd EAM et al. Relating visual and radiographic ranked scoring systems for occlusal caries detection to histological and microbiological evidence. Oper Dent 2002;27:231-7.

6. Innes NPT, Schwendicke F. Restorative thresholds for carious lesions: systematic review and meta-analysis. J Dent Res 2017;96:501-8.

7. Mackenzie L, Banerjee A. Minimally invasive direct restorations: a practical guide. Brit Dent J 2017;223:163-71.

Emner