Mælkeprotein hæmmer orale bakteriers adhæsion

Osteopontin er et bioaktivt fosforyleret protein, der forekommer i høje koncentrationer i mælk, men også kan påvises i mange andre væv og vævsvæsker. En ny laboratorieundersøgelse, som forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Aarhus Universitet) har gennemført, tyder på, at osteopontin kan hæmme orale bakteriers adhæsion til overflader og dermed potentielt kan forsinke dannelse af biofilm på tænderne. 

Opløsninger med de tre bakterier Actinomyces naeslundii, Lactobacillus paracasei subsp. paracasei og Streptococcus mitis blev ledt hen over en salivadækket overflade i en væskestrøm med samme hastighed som salivastrømmen i munden. Dette sikrede, at bakterier, der ikke aktivt bandt sig til overfladen, ville blive skyllet væk. Bakteriernes adhæsion blev kvantiteret ved mikroskopering med og uden tilsætning af osteopontin og seks andre mælkeproteiner. 

Osteopontin var det eneste af de afprøvede proteiner, der signifikant reducerede adhæsionen af alle tre bakteriearter, typisk til 20-40 % af kontrolniveauet, men også andre mælkeproteiner som fx β-kasein havde dog en vis effekt. 

Forfatterne konkluderer, at undersøgelsen påviser, at forskellige mælkeproteiner er i stand til at hæmme bakteriers adhæsion til salivadækkede overflader, og at osteopontin i den sammenhæng er det mest effektive af de undersøgte proteiner. Anvendelse af mælkeproteiner som led i odontologisk profylakse er et lovende økologisk koncept, der måske kan forsinke biofilmdannelsen og dermed udviklingen af biofilmrelaterede tilstande som caries og parodontale sygdomme.