Sjælden resorptionstype kan opdages tidligt

Ekstern cervikal resorption er en invasiv sygdom i de hårde tandvæv, som skyldes patologisk osteoklastaktivitet. Tilstanden starter i det cervikale område, og den overfladiske læsion er ofte ganske lille, men hårdtvævsdestruktionen kan sprede sig både i vertikal retning, langs tandens omkreds og ind i pulpa. I fremskredne stadier kan tanden være så destrueret, at tilstanden ikke kan behandles, og tidlig diagnostik er derfor af afgørende betydning.

Forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og Børne- og Ungdomstandplejen, Aalborg Kommune, har gennemført en epidemiologisk undersøgelse til belysning af forekomsten af ekstern cervikal resorption blandt 17-årige i Aalborg Kommune.

Studiet er baseret på posteriore bitewings fra 5.596 unge. I alt 81.248 kindtænder kunne identificeres på optagelserne. 41 patienter havde forandringer, der kunne tyde på ekstern cervikal resorption, og af disse tog 32 mod tilbuddet om supplerende CBCT-undersøgelse. Ved hjælp af CBCT kunne man henføre 24 patienter (27 tænder) til andre diagnoser (fx caries, mineralisationsdefekter eller rodkonkaviteter), mens otte patienter (ni tænder) fik bekræftet diagnosen ekstern cervikal resorption. Prævalensen kunne dermed beregnes til 0,18 %.

Forfatteren konkluderer, at prævalensen af ekstern cervikal resorption er meget lav blandt 17-årige; men da tidlig diagnostik er afgørende for vellykket behandling af tilstanden, anbefaler de, at bitewings, der optages med andre formål (fx cariesdiagnostik), undersøges nøje for eventuel forekomst af ekstern cervikal resorption.