Komposit er mere syreresistent end glasionomer
Brasilianske forskere har undersøgt, hvordan en række egenskaber for fem forskellige materialer påvirkes efter eksponering for HCl. Men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om den syrekoncentration, der er anvendt i studiet, er realistisk.
Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) er en tilstand, hvor ventrikelindhold lejlighedsvis over en længere periode kommer i kontakt med tænder og mundslimhinde. Det er velkendt, at især mavesaftens indhold af saltsyre (HCl) kan forårsage erosion af tandvæv; men også fyldningsmaterialer bliver udsat for HCl i forbindelse med GERD. Brasilianske forskere har i et laboratoriestudie undersøgt, hvordan en række egenskaber for fem forskellige materialer påvirkes efter eksponering for HCl.
Fire forskellige kompositbaserede materialer (Admira Fusion, Activa BioActive-Restorative, Charisma, Filtek Universal Restorative/FU) og et kemisk hærdende glasionomerprodukt (Equia Forte HT Fil/EF) blev udsat for 0,06 M HCl (pH 1,2) ved 37 °C i 30 timer. Efterfølgende blev prøverne analyseret for overfladeruhed, ruhedsprofil, overfladetab, mikrohårdhed og glans (gloss) og sammenlignet med tilsvarende prøver, der ikke var blevet eksponeret for HCl.
Ingen af kompositmaterialerne mistede mikrohårdhed efter syrepåvirkningen. Kompositmaterialerne blev gennemgående kun i ringe grad påvirket af syreeksponeringen. Filtek klarede sig lidt bedre end de øvrige kompositter, idet produktet efter eksponeringen havde laveste overfladeruhed og ruhedsprofil og den højeste glans. Derimod lå Equia Forte højest på parametrene overfladeruhed, ruhedsprofil og overfladetab og lavest på glans.
Forfatterne konkluderer, at HCl kun havde minimal effekt på kompositmaterialerne, men at glasionomercement tilsyneladende ikke er et velegnet restaureringsmateriale til patienter med GERD.
Kommentar
Lektor Ana Benetti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Materialerne er blevet testet efter uafbrudt kontakt med syreopløsning i 30 timer, hvilket ifølge forfatterne skulle simulere et treårs GEDR-forløb.
Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om den syrekoncentration (0,06 M HCl), der er anvendt i studiet, er realistisk. Saltsyrekoncentrationen er omtrent 0,16 M ved parietalcellerne og kan variere mellem 0,01 og 0,10 M i mavesækken. Syrekoncentrationen falder imidlertid yderligere i kontakt med spyt i mundhulen. Testning af forskellige saltsyrekoncentrationer ville have givet et indtryk af, hvilken rolle spytmængden spiller i processen. Materialerne er desuden blevet testet umiddelbart efter syrepåvirkning. Fremtidige undersøgelser kunne med fordel inkludere en simulation af bufferkapaciteten af humant spyt, som formodes at reducere syreskaden på glasionomercementen.
Det er velkendt, at kompositmaterialer ikke let påvirkes af syre, hvorfor kompositmaterialer fremstår mere stabile ved konstant eller hyppig forekomst af syre i tilfælde af nedsat spytsekretion eller bufferkapacitet.
Til gengæld, da glaspartiklerne i glasionomercement angribes af syren i starten af dens syre-base-hærdnings-reaktion, er det ingen overraskelse, at det kemisk hærdende materiale bliver mere udsat for syreskade. Studiet viste desuden opløsning i glasionomercementens matrix.ing i glasionomercementens matrix.
Willers AE, Branco TB, Sahadi BO JJ et al. Effect of erosive challenge with HCl on restorative materials. Clin Oral Investig 2022;26:5189- 5203.
