EM i fodbold i 2021 var en supersprederbegivenhed

Resultatet i en fodboldkamp foreligger efter godt 90 minutter og offentliggøres på alle platforme umiddelbart efter sidste fløjt. Helt så hurtigt går det ikke med videnskabelige resultater. Tyske forskere har i starten af 2023 publiceret en grundig analyse af, hvilken indflydelse EM i fodbold sommeren 2021 havde på spredningen af COVID-19 i 12 deltagerlande.

Store fodboldkampe er potentielle supersprederbegivenheder, fordi mange mennesker står eller sidder tæt sammen og jubler højlydt, ikke blot på stadion, men også ved storskærmsarrangementer og i mindre forsamlinger på værtshuse og i hjemmene.

Den EM-relaterede smittespredning var mest udtalt i England, hvor ca. 1 % af landets samlede befolkning blev smittet i perioden, og over halvdelen af tilfældene skyldtes smittekæder, der var startet i forbindelse med kampene. To afgørende faktorer var, at England nåede helt frem til finalen og dermed havde det maksimale antal kampdage, og at smitteniveauet i landet i forvejen lå højt i denne periode. Portugal slap billigst; de røg ud i ottendedelsfinalen og havde generelt et lavt smittetryk i perioden.

Skotland røg ud efter gruppespillet, men blev alligevel nummer to på smittespredningslisten. Dette skyldtes, at der blandt skotterne var overvældende interesse for arvefjendeopgøret mod England. Denne ene kamp, der i øvrigt endte 0-0, var faktisk ansvarlig for omkring 30 % af alle tilfælde i Skotland de kommende uger.

Desværre er Danmark ikke med i analysen, da vi ikke i perioden offentliggjorde daglige kønsopdelte smittetal. Et andet afgørende fund i analysen var nemlig, at der var en meget skæv kønsfordeling i smittetilfældene – et tydeligt udtryk for, at der stadig er flere mænd end kvinder, der interesserer sig for fodbold.