Genetisk forbindelse mellem parodontitis og type 2-diabetes

En amerikansk forskergruppe med dansk deltagelse (professor Bjørn Steffensen, Boston) har undersøgt, om der er en genetisk baggrund for de kliniske sammenhænge, der kan ses mellem parodontitis, type 2-diabetes (T2D) og osteoporose.

Der blev foretaget genetisk korrelationsanalyse mellem tre store offentligt tilgængelige genomanalyser vedrørende parodontitis (baseret på selvrapporterede data om tandstatus og tandplejevaner som surrogatmål for sygdommen), T2D og knoglemineraltæthed (BMD). Der viste sig en signifikant genetisk korrelation mellem parodontitis og T2D samt mellem T2D og BMD, men ikke mellem parodontitis og BMD.

Der blev fundet ét sikkert fælles locus for parodontitis og T2D (rs17522122) og yderligere 14 sandsynlige fælles loci. I en separat analyse af data fra en befolkningsundersøgelse, der omfattede 14.663 midaldrende kvinder af europæisk herkomst, fandt man en signifikant sammenhæng mellem rs17522122 og mangelfuld anvendelse af tandtråd (OR = 0,92; P = 0,007). Fire af de øvrige sandsynlige loci havde tilsvarende signifikant sammenhæng med forskellige surrogatmål for parodontitis.

Forskerne konstaterer, at det er lykkedes at påvise en genetisk baggrund for parodontitis og for sammenhængen mellem parodontitis og T2D. Den manglende genetiske korrelation mellem parodontitis og BMD tyder derimod på, at den epidemiologiske sammenhæng mellem parodontitis og osteoporose ikke er genetisk betinget.