"Det er ekstremt vigtigt, at man har magt over sin egen arbejdsdag"

Jeg har svært ved at forstå, at det står så grelt til med arbejdsglæden i vores fag. Det er virkelig trist, for vi har jo verdens bedste fag! Jeg ved ikke, hvordan man får vendt udviklingen, men måske man skulle tale lidt mere sammen på klinikkerne og finde ud af, hvor det går galt. Jeg kan også godt frygte, at kæderne er en del af problemet med stress og udbrændthed. Der er ofte en ekstern ledelse, der ikke har deres daglige gang på klinikken og derfor ikke kender medarbejderne, men pålægger klinikken en masse ting, der ikke harmonerer med dagligdagen og driften.

Personligt har jeg høj arbejdsglæde og har altid været tilfreds med min hverdag og arbejdsliv. Jeg har af natur et meget positivt sind og forsøger altid at være flink og imødekommende – og det håber jeg smitter af på mine medarbejdere. Flere af dem har i hvert fald været hos mig i næsten tre årtier, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt. Vi gør os umage med at hjælpe hinanden. Taler altid pænt til hinanden. Hvis man laver en fejl, så taler vi om det og lærer.

Jeg tror, at det er ekstremt vigtigt, at man har magt over sin egen arbejdsdag – og det gælder både for klinikejere og ansatte. Jeg tror, at det allervigtigste for ens arbejdsglæde er, at man er glad for sin arbejdsdag og har medbestemmelse og indflydelse. Jeg har selv en lille klinik i provinsen, hvor jeg er den eneste tandlæge, og så har jeg tre klinikassistenter og en tandplejer. Vi er et lille team, der er meget tæt på hinanden i dagligdagen. Vi ved alle, hvad der foregår, og alle har indflydelse og er med til at planlægge dagen. Jeg uddelegerer flere opgaver, fx renser klinikassistenterne tænder og kan tage imod en akutpatient. Det gør både deres arbejdsdag sjovere og min arbejdsdag lettere. Og så mikrostyrer jeg ikke – jeg har tillid til mine medarbejdere.

For nylig besluttede jeg, at alle ansatte skal arbejde 32 timer og have fri om onsdagen. Det betyder, at vi alle er der samtidig, hvilket gør arbejdsdagen mere effektiv – og så har vi også større glæde af hinanden ift. faglig sparring og det kollegiale.

Som klinikejer kan jeg godt genkende frustrationer ift. dokumentationskrav og rigide regler fra myndighederne. Det er helt klart blevet værre i mine 30 år som klinikejer. Det er helt vildt, hvad vi efterhånden skal dokumentere og kontrollere. Fx skal vi have en logbog for vores køleskab, hvor vi ugentligt skal notere – og kontrollere – temperaturen og tjekke, at varerne ikke er udløbet. Og det samme for vaskemaskinen. På trods af, at jeg har indkøbt en NIR-godkendt vaskemaskine, der kan vaske på de korrekte temperaturer, så skal jeg løbende kontrollere og dokumentere, at den rent faktisk også gør det. Det er jo mikromanagement, og jeg synes, at vi burde indføre en Styrelse for Sund Fornuft i stedet, hvor der blev luget ud i kontrolforanstaltninger og rigide regler.

Omvendt tror jeg også, at mange tandlæger er perfektionister på godt og ondt – det ligger lidt i vores fag – så det kan nok også godt stige mange til hovedet med den nulfejlskultur, der hersker. Der skal man måske i stedet arbejde med sig selv og tage det lidt oppefra og ned. Selvfølgelig skal vi dokumentere det, der skal dokumenteres og følge reglerne i øvrigt, men ellers ikke stresse for meget over tilsyn og klagesager osv.