"Et velfungerende team er enormt vigtigt for arbejdsglæden"

Tandlægebladet har talt med fem tandlæger med forskellige grader af arbejdsglæde om, hvad der motiverer dem i deres arbejdsdag og giver høj arbejdsglæde, eller hvad der har gjort, at de har følt sig udbrændte.

Morten Borchorst
Tekst: Nanna Fløjborg og Anne Burlund / Foto: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

MORTEN BORCHORST

Specialtandlæge blandt andet på tandreguleringsklinikken i Hjørring og på Tandreguleringscenter Fyn i Odense samt ansat på Odontologisk Institut på Aarhus Universitet, 59 år

Jeg ved ikke, om det overrasker mig, at så mange tandlæger føler sig udbrændt. Jeg tror, at det at være glad for sit arbejde også er noget, man skal vælge og ville – at fokusere på de positive ting i stedet for på det, der er åndsvagt og meningsløst. Der er ikke nogen fag, hvor det altid er sjovt at gå på arbejde. Man skal så vidt muligt forsøge at indrette sin arbejdsdag med de ting, der gør én glad og tilfreds – og så sørge for at huske sig selv på alle de ting, som man gør godt. Det er muligvis ikke alle chefer, der understøtter det, men det burde det være. Det er selvfølgelig ikke alle chefer, der understøtter det.

Jeg tror, at mange er frustrerede over de alt for mange kontroltiltag og regler, der er helt ude i hampen – og som hindrer arbejdstilfredshed og arbejdet i det hele taget. Argumentet lyder, at det handler om patientsikkerhed, men reglerne virker i mange tilfælde modsat, og det er enormt frustrerende. Fx arbejder jeg med tandregulering, hvor det at bruge handsker generelt reducerer kvaliteten. Det giver en afgørende forskel at kunne bruge den sensitivitet, der er i fingrene. Så der bliver jeg nok lidt rebelsk – der er jo ingen grund til at spilde 15 års uddannelse på mig, hvis man fra myndighedernes side ikke stoler på, at jeg ved, hvad der er fagligt bedst.

Det giver mig stor arbejdsglæde at gøre en forskel til det bedre. Velfungerende teamwork er også enormt vigtigt for arbejdsglæden – ikke mindst inden for tandregulering. Jeg arbejder ofte med mange stole på én gang, hvor jeg har mange klinikassistenter, der er i gang på samme tid. Der kan det godt være en udfordring at få det balanceret, så alle føler, at de trækker på samme hammel. Og der er det min opgave at få dem til at føle, at vi sammen laver et godt stykke arbejde. Og give dem en glæde ved at bidrage til at gøre en forskel for patienten. Det er virkelig vigtigt, at alle bliver inddraget aktivt i, hvorfor vi gør, som vi gør – det tror jeg på giver ejerskab og arbejdsglæde.

Jeg er privilegeret, da jeg som specialtandlæge i ortodonti er efterspurgt og derfor kan have ‘forventninger’ i forhold til min arbejdsdag, og hvad der giver mig arbejdsglæde. På mine arbejdspladser oplever jeg god og anerkendende ledelse, og at der bliver lyttet til mine anbefalinger og erfaringer, i forhold til hvordan vi fx kan gøre det bedre. Det gør også, at jeg kan leve med at sidde 3-­4 timer i bilen hver dag frem og tilbage fra jobs, fordi jeg føler en udtalt glæde ved mit arbejde og føler mig værdsat.

Jeg kan godt være bekymret for tandlægefagets fremtid. Vi har en midlertidig særlov, der skulle have været erstattet af en permanent løsning for mange år siden. Det er groteske arbejdsforhold! Og så har politikerne indført vederlagsfri tandpleje til unge, som udvider den kommunale tandpleje – men uden at inkludere og afsætte de nødvendige midler til opgaven – fx til at vedligeholde og retinere den allerede udførte for målgruppen. Min oplevelse er, at der lidt for ofte bliver truffet politiske beslutninger uden at inddrage fagfolk, der har den nødvendige indsigt.