Sammenhængen mellem parodontitis og langtidsblodsukker er afhængig af sygdomsklassifikationen
Kasusdefinitioner, der inddrager både fæstetab og pochedybde, er bedst egnet til at afdække sammenhænge mellem parodontitis og glykæmisk status, lyder konklusionen i en ny tværsnitsundersøgelse.
Det synes veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem parodontitis og den glykæmiske kontrol, som måles ved hjælp af langtidsblodsukkeret (HbA1c). Ifølge en ny tværsnitsundersøgelse er denne sammenhæng dog i nogen grad afhængig af, hvordan man definerer sygdommen parodontitis.
Studiet er baseret på data fra den store amerikanske befolkningsundersøgelse NHANES. I alt indgår oplysninger fra 6.834 helt eller delvis betandede voksne personer, som er registreret med fuld parodontologisk journal samt oplysninger om HbA1c, BMI, rygning, fysisk aktivitet og uddannelsesniveau.
Forfatteren har analyseret data ved hjælp af 13 forskellige hyppigt anvendte kasusdefinitioner. For hver af disse definitioner er der foretaget multiple regressionsanalyser af sammenhængen mellem parodontitis og HbA1c og justeret for faktorer som køn, alder, etnicitet, BMI, socioøkonomisk status, uddannelse og fysisk aktivitet.
Sammenhængen mellem parodontitis og HbA1c ≥ 6,5 (tærskelværdi for diabetes) træder tydeligst frem, hvis man anvender definitionerne fra EFP/AAP (stadium III- IV) fra 2017 (OR = 1,76; P < 0,001) eller den lidt ældre klassifikation, som blev udarbejdet af CDC/AAP i 2007 (OR = 1,68; P < 0,001). Det er bemærkelsesværdigt, at selvrapporteret parodontitis, som er en parameter, der ofte anvendes i epidemiologiske undersøgelser, klarer sig overraskende godt (OR = 1,34; P = 0,02).
Forfatteren konkluderer, at kasusdefinitioner, der inddrager både fæstetab og pochedybde, er bedst egnet til at afdække sammenhænge mellem parodontitis og glykæmisk status.
Kommentar
FORSKNINGSOMRÅDELEDER, LEKTOR, PH.D., TANDLÆGE CHRISTIAN DAMGAARD
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Der foreligger i dag talrige undersøgelser vedrørende sammenhængen af parodontitis med andre sygdomme, og resultaterne er varierende. De uens resultater har i høj grad årsag i forskellige kasusdefinitioner af parodontitis, hvilket nærværende undersøgelse understreger. Til belysning af forskellige kasusdefinitioners betydning for associationsstudiers resultater foretog Kongstad et al. tilbage i 2017 en undersøgelse, hvor man ved sammenligning af kasusdefinitioner fandt, at kun 224 af i alt 1.476 parodontitispatienter opfyldte kasusdefinitioner for parodontitis i alle fem forskellige anvendte kasusdefinitioner af parodontitis.
At sammenhængen mellem parodontitis og HbA1c ≥ 6,5 (tærskelværdi for diabetes) træder tydeligst frem, hvis man anvender definitionerne fra EFP/AAP (stadium III- IV) fra workshoppen i 2017 (OR = 1,76; P < 0,001), er ikke overraskende, men er med til at understrege vigtigheden af, at vi bruger den internationalt gældende klassifikation fra EFP/ AAP, idet denne kasusdefinition både afspejler vores aktuelle forståelse af sygdommen samt de tilhørende behandlingsmuligheder og prognose. Ydermere vil implementeringen af den internationalt gældende klassifikation fra EFP/ AAP, herunder i forskning, i stigende grad over tid gavne vores mulighed for at behandle og vejlede vores patienter med parodontitis.
Ahmed A. Alhassani. The influence of periodontitis case definition on the association between periodontal disease and glycaemic status. Community Dent Oral Epidemiol. 2023 Jan 5. doi: 10.1111/cdoe.12839. [Online ahead of print].
