Panoramarøntgen kan bidrage til udredning af osteoporose
Kombinationen af radiologiske fund og oplysning om risikofaktorer har høj diagnostisk værdi, især til udelukkelse af osteoporose blandt ældre kvinder, konkluderer norsk forskergruppe.
Osteoporose er en folkesygdom, der rammer ca. hver femte kvinde over 50 år. Diagnosen stilles ved hjælp af dualenergi røntgenabsorption (DEXA), idet en knoglemineraltæthed (BMD), der ligger > 2,5 standardafvigelser under gennemsnitsværdien for en 20-29-årig kvinde, udløser diagnosen.
Da osteoporose også rammer kæbeknoglerne, har en norsk forskergruppe undersøgt, om forandringer i knoglestrukturen, der kan ses på panoramarøntgen, kan anvendes i forbindelse med screening for osteoporose.
Studiet anvender data fra en stor nordnorsk befolkningsundersøgelse, der omfattede 21.083 personer i alderen 40-99 år. Blandt disse var der 773 tilfældigt udvalgte, som både havde fået foretaget DEXA og panoramarøntgenoptagelse. Forskerne undersøgte cortex mandibulae på røntgenoptagelserne og registrerede dels bredden af cortex (mandibular cortical width, MCW), dels forekomst af erosioner i cortex (mandibular cortical index, MCI).
Det viste sig, at både MCW på ≤ 3 mm og MCI med udtalte tegn på erosion af cortex kunne identificere osteoporose med nøjagtigheder på henholdsvis 68,8 % og 83,6 %. Blandt kvinder > 65 år, en gruppe, som er særlig udsat for osteoporose, var nøjagtighederne noget mindre, men hvis de radiologiske fund blev kombineret med anamnestiske oplysninger om kendte kliniske risikofaktorer, steg den diagnostiske værdi betydeligt. Især opnåedes høje specificiteter (86,6 % ved MCW plus risikofaktorer; 95,4 % ved MCI plus risikofaktorer).
Forfatterne konkluderer på den baggrund, at kombinationen af radiologiske fund og oplysning om risikofaktorer har høj diagnostisk værdi, især til udelukkelse af osteoporose blandt ældre kvinder.
Kommentar
LEKTOR, PH.D. LOUISE HAUGE MATZEN
Institut for Odontologi og Oral Sundhed Aarhus Universitet
– Studiet er interessant i forhold til, om tandlæger ud fra panoramabilleder kan være med til at identificere patienter, særligt kvinder, der er i risiko for at udvikle osteoporose. Som forfatterne anfører, er antallet af DEXA-scannere pr. indbygger lavt, derfor er formålet med undersøgelsen relevant set i lyset af, at flere patienter får foretaget panoramaoptagelser i tandlægepraksis på odontologisk indikation, og disse kan således muligvis også tjene nærværende formål.
Undersøgelsen er veludført og inkluderer et relativt stort og tilfældigt udvalgt patientmateriale. To observatører måler MCW og vurderer MCI uden at kende til patienternes osteoporosestatus (på baggrund af DEXA-scanning). De tilfældigt udvalgte patienter og det faktum, at observatørerne er blindede, giver studiet en høj validitet. Som forfatterne også selv påpeger, er der en bias ved undersøgelsen i forhold til at måle på et panoramarøntgenbillede, da der er en indbygget forstørrelsesfaktor. Derudover kunne man i et studie som dette ønske sig flere observatører, da man må forvente, at der er en vis variation i målingerne. I studiet måles der i submillimeter, hvilket man må antage kan være vanskeligere at reproducere end grovere målinger. Der savnes en diskussion af vigtigheden af patientpositionering i forhold til panoramaoptagelser, da dette også kan påvirke billedkvaliteten og dermed grundlaget for måling og vurdering.
Teterina A, Niratisairak S, Morseth B et al. Diagnostic efficacy of radiomorphometric indices for predicting osteoporosis in a Norwegian population in the Tromsø Study: Tromsø7. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2023;135:444-55.
