"Jeg tror, jeg har gode muligheder for at udvikle og dygtiggøre mig på Bornholm"
Amalie Goltermann læser odontologi på Københavns Universitet på 9. semester og planlægger at slå sig ned på Bornholm, når hun er færdig med sine studier.
Hvorfor er valget faldet på Bornholm?
– Jeg er født og opvokset i København og vil gerne prøve noget andet af end det liv, jeg kender her. Det handler om, at jeg som mange andre studerende bor i en lille toværelses lejlighed og ikke har udsigt til andet end lejlighed lige foreløbig, hvis jeg bliver i København, men faktisk har en chance for at få både hus og have på Bornholm. Men først og fremmest handler det jo om, at jeg rent fagligt tror, at jeg har gode muligheder for at udvikle og dygtiggøre mig på Bornholm, hvor der er rigtig meget at lave, og jeg også som ny tandlæge vil få mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede og også komplicerede behandlinger.
Hvad forventer du dig af arbejdet på øen?
– Jeg har en forhåbning om, at jeg kommer til at prøve mange forskellige ting af. Og det er vigtigt for mig. På skolen får vi undervisning i de forskellige behandlinger, men der er hverken tid eller ressourcer til at prøve de fleste større ting af mere end få gange. Jeg tror på, at det er vigtigt at få mange hands-on-erfaringer som ny tandlæge med mange forskellige behandlinger, så alt det, vi har lært på skolen, hurtigt kommer i brug og bliver indøvet. Det har jeg hørt, at det er der rigtig god mulighed for på Bornholm.
Hvor længe regner du med at blive på øen?
– Jeg har sammen med min kæreste, der også bliver færdig som tandlæge om et år, besluttet, at vi i første omgang vil prøve det af i et år. Selvom der er hurtigere fra København til Bornholm end til Jylland, så er det en stor ting at rejse fra familie og venner. Jeg bliver nødt til lige at finde ud af, hvordan det fungerer for mig for at kunne sige, om det er det rigtige for mig. Samtidig har flere af de tandlæger, jeg har talt med på Bornholm, netop fortalt, at de selv kun regnede med at blive et års tid eller to, men endte med at blive. Så det er jo gode fortællinger. Og man ved jo aldrig.
