B-lymfocytters cytokinrespons kan påvirke udviklingen af parodontitis

B-lymfocytter og plasmaceller (dvs. videredifferentierede B-lymfocytter) er de mest udbredte immunceller i parodontitislæsioner. B-lymfocytter kan indgå i sygdomsudviklingen ved parodontitis på flere måder, idet de både er i stand til at producere cytokiner, der fremmer inflammationen (IFN-γ, TNF-α, IL-6), og cytokiner, der virker hæmmende på inflammationen (IL-10, TGF-β). En forskergruppe fra Københavns Universitet har derfor undersøgt B-lymfocytters cytokinrespons hos patienter med forskellige grader af parodontitis. 

I undersøgelsen indgik 31 patienter med parodontitis grad B, 25 med grad C og 25 personer uden parodontitis (kontrolgruppe). Analyse af spytprøver viste forekomst af Porphyromonas gingivalis hos 58 % med grad B og hos 75 % med grad C, men kun hos 12 % i kontrolgruppen. Blodprøveanalyser viste, at det kun var B-lymfocytter fra patienter med parodontitis grad B, der i signifikant omfang udskilte IFN-γ-, TNF-α-, TGF-β- eller IL-10 som respons mod P. gingivalis og IFN-γ-, TGF-β- eller IL-10 som respons mod Fusobacterium nucleatum; responset mod P. gingivalis var især udtalt hos patienter, der havde forekomst af denne bakterie i saliva. Hos patienter med parodontitis grad C var der relativt få IL-10-producerende B-lymfocytter, og der blev påvist en negativ korrelation mellem forekomsten af disse celler og patienternes kliniske fæstetab. 

Forfatterne foreslår, at den beskedne produktion af det inflammationsdæmpende cytokin IL-10 hos patienter med grad C kan være medvirkende årsag til det hurtigt progredierende fæstetab, der ses hos denne patientgruppe. 

Projektet har opnået støtte fra Tandlægeforeningens Forskningsfond.