Behagelige og ubehagelige sanseoplevelser

Efter en nerveskade i det orofaciale område vil der typisk blive foretaget en somatosensorisk undersøgelse, som især er koncentreret om patientens smerteoplevelse og reaktion på taktile og termiske stimuli. Derimod indgår registrering af behagelige og ubehagelige fornemmelser ikke i undersøgelsen. Behagelige fornemmelser skyldes til dels aktivering af C-taktile afferente nervefibre, som reagerer på uskadelige, langsomme berøringer, der bevæger sig med en hastighed på 1-10 cm/sek.

Forskere fra Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, og Aarhus Universitetshospital har i et randomiseret overkrydsningsforsøg undersøgt anvendeligheden af fire forskellige testmetoder til registrering af behagelige og ubehagelige sansninger. 30 raske voksne forsøgspersoner blev udsat for fire forskellige ikkesmertevoldende stimuli i hageregionens hud: berøring (vatpind), kulde (gipsspatel, 0 °C), prik (sonde) og dynamisk-taktil berøring (gedehårspensel, 3 cm/sek.). Testene blev udført i tre adskilte seancer af to forskellige personer, så både inter- og intraundersøgers pålidelighed kunne beregnes.

Prik med sonden blev systematisk oplevet som ubehageligt af næsten alle deltagere (≥ 26/30), mens berøring med vatpind eller gedehårspensel lige så systematisk blev oplevet som behagelige (≥ 25/30). Metoderne viste sig meget pålidelige, idet der var høj overensstemmelse mellem registreringer foretaget af to forskellige undersøgere og af den samme undersøger to gange.

Forfatterne konkluderer, at behagelige og ubehagelige sanseoplevelser kan undersøges med en enkel og reproducerbar test, der benytter instrumenter, som allerede indgår i den gængse undersøgelsesprotokol. Dermed vil den somatosensoriske undersøgelse give et mere flerdimensionelt og holistisk billede af patienternes sensoriske funktionsforstyrrelse.