Eksartikulation af primære tænder

Næsten hvert fjerde barn oplever at få traumer på de primære tænder. Eksartikulation af primære tænder er en af de hyppigste blandt disse traumer og kan medføre nedsat oral livskvalitet samt følgeskader på de efterfølgende permanente tænder.

Forskere fra Københavns Universitet (Odontologisk Institut) og Rigshospitalet (Kæbekirurgisk Afdeling) har derfor sammen med kolleger fra Universitetet i São Paolo gennemført et case-kontrolstudie med henblik på at undersøge risikofaktorer for, om en ulykke fører til eksartikulation af primære tænder. I studiet blev 407 brasilianske børn med eksartikulation sammenlignet med en kontrolgruppe på 407 børn med andre tandtraumer i det primære tandsæt. 

Undersøgelsen viste, at risikoen for, at samme størrelse påvirkning/kraft fører til avulsion i de primære tandsæt, var forskellig for de forskellige tandtyper. Således vil de primære laterale incisiver (OR = 10,10) og tænder generelt i underkæben (OR = 9,54) hyppigere eksartikuleres sammenlignet med de centrale incisiver. På samme måde har børn med malokklusion i form af anteriort åbent bid og krydsbid forøget risiko for eksartikulation af primære tænder i forbindelse med tandskade. Børn under to år, som fik avulsion i det primære tandsæt, havde desuden forøget risiko for følgeskader på de permanente tænder (risiko ratio = 2,68; P < 0,001) sammenlignet med børn, der var mellem tre og fem år på traumetidspunktet.

Forfatterne konkluderer, at eksartikulation af primære tænder er relateret til faldulykkens sværhedsgrad, tandens placering i tandsættet, tidligere tandtraumer og malokklusion. Endvidere er risikoen for skader på de permanente tænder forøget efter eksartikulation af primære tænder, især hvis eksartikulationen sker før toårsalderen.