Mulig sammenhæng mellem caries og stress
Der ser ud til at være en sammenhæng mellem caries og stress. En mulig forklaring kunne være, at stress kan føre til en uhensigtsmæssig tandplejeadfærd og derved prædisponere for caries, konkluderer de canadiske forskere. Læs professor Svante Twetmans kommentar til dette.
Stress kan indvirke betydeligt på både det mentale og det fysiske velbefindende, især blandt unge. Desuden kan stress være medvirkende årsag til en række sygdomstilstande; men vi ved meget lidt om betydningen af stress i relation til caries.
Canadiske forskere har i et tværsnitsstudie undersøgt, om der er en sammenhæng mellem carieserfaring og stress. I studiet indgik 93 raske frivillige forsøgspersoner i aldersgruppen 15-25 år. Carieserfaringen (DMFT) blev registreret gennem grundig klinisk undersøgelse, mens stresspåvirkninger blev klarlagt ved hjælp af et spørgeskema (oplevet stress-skala, PSS) og måling af kortisolniveauet i saliva og hår. Cortisol i saliva er udtryk for en akut stresspåvirkning, mens kortisol i håret afspejler en længerevarende påvirkning.
Personer med carieserfaring (DFMT ≥ 1) havde signifikant højere PSS-score og signifikant højere kortisolniveau i håret end personer uden carieserfaring (DMFT = 0), mens der ikke blev fundet nogen forskel med hensyn til kortisol i saliva. Ved regressionsanalyse fandt man en sammenhæng mellem caries og såvel PSS som kortisolniveau i håret. Disse sammenhænge var signifikante også efter korrektion for sociodemografiske forhold som familiens økonomi, forældrenes uddannelsesniveau, tandforsikringer og hyppigheden af tandlægebesøg.
Forfatterne konkluderer, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem caries og stress. En mulig forklaring kunne være, at stress kan føre til en uhensigtsmæssig tandplejeadfærd og derved prædisponere for caries.
kommentar:
Professor Emeritus, Odont.Dr. Svante Twetman
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Det er velkendt, at fysisk og psykisk stress kan føre til svigtende mundhygiejne, flere mellemmåltider, orale parafunktioner samt rygning, og disse forhold kan alle på forskellig vis påvirke tandsundheden. Det er derfor ikke overraskende, at dette studie fandt en sammenhæng mellem caries og visse langtidsindikatorer på stress. Selvom resultaterne delvis bekræfter tidligere studier, kan forskerne ikke påvise en årsagssammenhæng, og der kan lige så godt være tale om tilstande, som optræder samtidigt. Dette skyldes studiets tværsnitskarakter, og at man har undersøgt en population af frivillige, som ikke er repræsentativ for befolkningen som helhed. Studiet har desuden andre svagheder; materialet var relativt lille, oplysninger om stress var delvis baseret på et selvrapporteret spørgeskema, og caries blev registreret uden røntgen. Endvidere blev carieserfaringen inddelt i to grupper, DMFT = 0 og DMFT > 0, hvilket kan diskuteres. At have enkelte fyldninger som ung voksen tror jeg ikke, mange tandlæger ville anse som et problem. Problemstillingen er dog trods alt interessant, men vanskelig og kompleks på grund af overlapningen mellem fysisk og psykisk stress og socioøkonomiske faktorer. Jeg afventer derfor med spænding et større prospektivt studie, som er baseret på et repræsentativt udvalg af patienter og har potentiale til at bidrage med ny viden.
Kilder:
Abouseta N, Gomaa N, Tassi A et al. Relationships among cortisol, perceived stress, and dental caries experience in adolescents and young adults. Caries Res 2024;58:421-30.
