”Vi har fået den anerkendelse, vi fortjener”

Da Susanne Kleist blev valgt som formand for Tandlægeforeningen i 2018 som den kun anden kvindelige formand i foreningens 150-årige historie, stod foreningen midt i en turbulent tid. Overenskomsten for tandlæger var blevet opsagt, og branchen oplevede en stigende splittelse. Kleist gik til opgaven med ét klart mål: At samle og lytte – og skabe en stærk, fremtidssikret forening. En mission, hun her seks år senere mener er lykkedes.

– Det har været afgørende for mig at skabe synlighed, både udadtil i forhold til at fremhæve tandlægers betydning for folkesundheden, men også indadtil, så vores medlemmer føler sig set, hørt og inddraget, siger ­Susanne Kleist.

Det har været vigtigt for hende at være tilgængelig for medlemmerne og gøre det fagpolitiske arbejde mere nærværende og inkluderende. Hun har bl.a. været aktiv på sociale medier, afholdt medlemsmøder i hele landet og vedtaget politiske pejlemærker for foreningens arbejde.

– Min telefon har altid været åben, og det har været vigtigt for mig, at medlemmerne har vidst, at jeg altid var klar til at snakke og lytte. Og at det foregår på et oplyst grundlag, når vi træffer beslutninger på medlemmernes vegne.

En samlet forening

Et af de vigtigste aftryk, Susanne Kleist med egne ord har sat, er netop det styrkede fokus på medlemsinddragelse.

– Vi har gjort meget for at sikre, at medlemmerne har en stemme i foreningens arbejde. Vi har holdt medlemsmøder i alle regioner og inddraget medlemmerne gennem diverse undersøgelser, og senest har vi gjort det muligt for alle medlemmer at booke en tid med mig enten online eller på telefon, hvor man kan tale om alt mellem himmel og jord – ris som ros, forklarer den afgående formand og uddyber:

– Det er vigtigt for mig, at når jeg har talt på vegne af foreningen, så er det ikke min egen holdning, jeg fremfører, men noget, der er opbakning til i baglandet, forklarer hun.

Hun lægger ikke skjul på, at det til tider har været svært at balancere de forskellige medlemsgruppers behov og interesser. Men det har samtidig været en vigtig drivkraft for hende.

– Vi er en forening for alle tandlæger, og det har været vigtigt for mig at finde de samlende dagsordener, selvom vi ikke altid er enige, understreger hun og fremhæver ­gode arbejdsforhold, mindre bureaukrati og et sundt arbejdsmiljø som dagsordener, alle tandlæger kan stå sammen om, understreger Susanne Kleist og uddyber:

– Jo flere vi er, desto stærkere er vi – og jo større gennemslagskraft har vi udadtil. Hvis vi skal have bedre vilkår, så skal vi stå sammen.

Hun anerkender, at der har været – og til dels stadig er – splittelse og uenigheder internt i standen, men hun mener, at man er blevet bedre til at lytte og acceptere, når man er uenige.

– Vi skal blive ved med at tale om, at vi skal kunne have en konstruktiv dialog – også når vi er uenige. Vi skal passe på, at vi ikke lader følelserne overtage. Debatten skal altid være saglig og konstruktiv.

Få unge engagerer sig

Selvom Kleist har haft succes med mange af sine tiltag, erkender hun også, at der har været udfordringer og bump på vejen. En af dem har været at engagere de yngre tandlæger i det fagpolitiske arbejde.

– Det er supersvært at få de yngre generationer til at engagere sig. Vi har forsøgt at involvere dem gennem fokusgrupper, og vi har forsøgt at stable et ungeforum på benene, men det er desværre ikke lykkedes. De yngre generationer har travlt med at etablere en karriere og har måske et familieliv, der også skal passes. Måske mener de også, at forholdene allerede er gode nok i dag, så der ikke er så meget at kæmpe for at ændre?

Hun sender en klar opfordring til de yngre tandlæger:

– Jeg håber, at flere af jer vil engagere jer i det fagpolitiske arbejde, så vi kan sikre, at foreningen også i fremtiden repræsenterer jeres interesser.

Politisk stilstand

Da Susanne Kleist satte sig i formandsstolen i 2018, var tandlægeoverenskomsten kort forinden blevet opsagt. En af de vigtigste opgaver for den nye formand var derfor at få stor indflydelse på aftalen om fremtidens tandpleje. Her seks år senere er der stadig intet nyt. Og det har været en af de største frustrationer i Susanne Kleists formandstid.

– Det har overrasket mig vildt, at det har taget så lang tid. Det passer virkelig dårligt til mit temperament. Der har været mange politiske undskyldninger – to folketingsvalg og en pandemi, der satte alt arbejde i stå – men det er meget svært at acceptere, at der ikke er blevet arbejdet mere med det fra politisk side. Vi venter stadig på en løsning, men jeg håber og tror, at vi er tættere på nu end i årevis, understreger Susanne Kleist.

Et halvt flueben

Da Susanne Kleist opnåede genvalg i 2022, var hendes mål, at tandlæger skulle blive aner­kendt som en ligeværdig sundhedsspiller. På spørgsmålet om, hvorvidt det er lykkedes, svarer hun med en blanding af stolthed og ydmyghed:

– Jeg kan sætte et halvt flueben. Vi er ikke helt i mål endnu, men vi har fået den anerkendelse, vi fortjener, og bliver spurgt til råds og inddraget mere i de politiske beslutninger. Så vi er på rette vej.

Den afgående formand fremhæver den øgede synlighed, som tandlægestanden har opnået under hendes ledelse, både politisk og samfundsmæssigt.

– En af mine mærkesager har været at få politikere og offentlighedens øjne op for, at munden hører til i kroppen, og at tandsundhed er afgørende for den generelle sundhed. Under folketingsvalget i 2019 lykkedes det os at få sat tandsundhed på dagsordenen.

Særligt én situation står klart i hendes erindring:

– Da den første coronabølge lukkede landet ned, sendte jeg en sms til sundhedsministeren – som ved et tidligere møde havde givet mig sit nummer – og spurgte, om tandlæger var med i det nære sundhedsvæsen. Svaret var ”ja”. Det var et stort øjeblik for os som stand, at vi blev anerkendt som en del af det nære sundhedsvæsen.

Resultater gennem samarbejde

På spørgsmålet om, hvilke sejre og resultater hun er særligt stolt af fra sin formandstid, fremhæver Susanne Kleist også tilbagerulningen af de omfattende journaloverdragelsesregler, udvidelsen af studiepladser på de to uddannelser, og at en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring blev forhindret.

– Det krævede et stærkt samarbejde med de eksisterende tandlægeinstitutter og en omfattende lobbyindsats – det var ikke lykkedes uden dialog og samarbejde, understreger hun.

Også Tandlægeforeningens 150-års jubilæum husker Susanne Kleist tilbage på som en anledning til at reflektere over foreningens historie og værdier.

– Det har været sjovt at være med til at fejre og grave i, hvad vi har stået for gennem tiden, og at danske tandlæger har været så fremsynede. Jeg er blevet bekræftet i, at vi har medlemmernes ryg og er der, når der er brug for os. Vi er en moderne forening, der flytter sig i takt med tiden og strømningerne, forklarer hun.

Selvom hun er stolt af flere af de resultater, hun har nået at få gennemført, ærgrer hun sig over, at en pandemi og to folketingsvalg blev et benspænd for det politiske arbejde.

– Jeg kunne godt have ønsket mig seks år som formand, hvor jeg havde kunnet arbejde politisk med et større manøvrerum. Da jeg satte mig i formandsstolen, var en global pandemi, der påvirkede vores arbejde og hverdag i flere år, ikke lige det, jeg havde set i krystalkuglen, siger Susanne Kleist.

Personligt har rollen som formand givet Kleist værdifulde erfaringer.

– Jeg er blevet bedre til at orientere og rose – og til at lytte og forstå, når andre ikke er enige med mig. At være formand er også at sætte sig ind i andres behov, reflekterer hun.

Opfordring til ny formand

Når Susanne Kleist ser tilbage på sine seks år som formand, er hun stolt af den forening, hun overlader til sin efterfølger.

– Jeg efterlader en forening, der er godt rustet til fremtiden. Vi har mange vigtige dagsordener i gang, og jeg håber, at de bliver videreført og udviklet af den næste formand og hovedbestyrelse.

Hun er dog også bevidst om, at der stadig er meget arbejde forude.

– Vi skal fastholde vores høje faglighed og arbejde for at få munden endnu mere anerkendt som en vigtig del af kroppens sundhed. Vi skal være moderne og følge med tiden. Være omstillingsparate og have fingeren på pulsen og opretholde vores tilstedeværelse i offentligheden og fastholde politisk fokus og dialog, understreger den afgående formand og sender en opfordring til den kommende formand:

– Lyt til medlemmerne, vær åben og tilgængelig, og træf velovervejede beslutninger. Vær synlig både internt og eksternt. Hold snuden i sporet og justér hele tiden retningen, så vi følger med tiden og medlemmernes behov. Det er altafgørende for foreningens fremtid, understreger hun.

– Og hav tålmodighed. Tingene tager ofte længere tid, end man tror.

Hvad bringer fremtiden?

Når Susanne Kleist træder ned fra taler­stolen til hovedgeneralforsamlingen den 23. november, venter en ny – og formentlig knap så hektisk – hverdag. Hun har planer om at skrue op for timerne på sin klinik i Roskilde, hvor hun i dag arbejder to-tre dage om ugen. Men hvad fremtiden ellers bringer – og om hun er helt færdig med fagpolitik – må tiden vise.

– Jeg har arbejdet med 100 km i timen de seneste seks år, så nu vil jeg holde en pause og finde ud af, hvad der skal ske. Jeg elsker at være tandlæge, så det bliver godt at komme mere tilbage til klinikken, siger hun med et smil.