Vi skal anerkendes på linje med det øvrige sundhedsvæsen

Som ny formand vil jeg starte med at takke for opbakningen og love, at jeg vil gøre mit allerbedste for at leve op til tilliden. 

Jeg er selv klinikejer. Men lad mig slå fast, at jeg kommer til at være formand for alle tandlæger. Som tandlæger er vi ligeværdige, uanset hvor vi arbejder. Og vi er også dybt afhængige af hinanden. Vi kan have særinteresser, men vi er først og fremmest et fællesskab. Det er det mandat, jeg står på, og det, jeg vil afspejle i mit formandsarbejde.  

Jeg vil kæmpe for, at tandlægernes betydning og indsats for folkesundheden anerkendes, og at vi bliver inddraget og ligestillet som en helt central aktør i det nære sundhedsvæsen, man ikke kan komme uden om.

Det burde egentlig være en selvfølge. For vi er en art speciallæge i mundsygdomme med en specialuddannelse på lige fod med fx øjenlæger. Vi leverer sundhedsydelser – ikke skønhedsydelser. Det skal politikerne forstå og anerkende. Alt andet vil være tudetosset, når vi nu ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sundhed i munden og sundhed i resten af kroppen.

Under coronapandemien blev vi anerkendt som en del af det kritiske sundhedsvæsen. Det er vigtigt at huske på, også selv om vi nu har lagt pandemien bag os. Vi kan passende gå skridtet videre og sætte tandlægen på sundhedskortet. For det er der, vi hører til.

Vi skal naturligvis også have en overenskomst for voksentandplejen igen. Lige nu er vi det eneste sundhedsområde med autoriserede sundhedspersoner, der ikke har en overenskomst. Det er ubegribeligt, og det gavner hverken os, patienterne eller samfundet.

Jeg vil også arbejde for, at det bliver nemmere at være tandlæge. Der skal ryddes op i den administrative jungle af regler, der ikke direkte gavner patientsikkerheden, så vi kan komme tilbage til kerneopgaven: at forebygge og behandle sygdom hos vores patienter.

Under min formandstid håber jeg også, at vi lykkes med at tage et opgør med uligheden i voksentandplejen. I et velfærdssamfund som vores er det ikke holdbart, at store grupper i befolkningen fravælger tandlægen, fordi de ikke har råd til forebyggelse og nødvendig behandling.

Det kan godt være, at det koster noget på den korte bane. Men på den lange bane går regnestykket i plus: Hvis flere vælger tandlægen til, får vi en sundere befolkning, og det lægger mindre pres på det generelle sundhedsvæsen.

Endelig er det min drøm og ambition, at vi kommer i mål med rigtig mange af Tandtænketankens gode forslag til at styrke voksentandplejen. Vi har fagligheden og den oprigtige interesse i at gøre en forskel for patienterne. Men det er politikerne, der skal levere på rammer og vilkår.

En formand kan ikke flytte noget alene – eller bare fordi han er ny. Men det kan vores fællesskab. Hvis vi står sammen og bliver ved med at insistere, kan vi komme langt og forbedre både vores egne vilkår og folkesundheden.

Den rejse glæder jeg mig umådeligt meget til at tage – sammen med jer.