Usikkerhed om behandling af recidiverende aftøse ulcerationer (RAU)
International forskergruppe søger at undersøge hvordan man bedst lindrer gener, i en systematisk oversigtsartikel og metaanalyse.
HVORDAN LINDRER MAN BEDST GENERNE for de 2,5 milliarder mennesker, der lider af RAU?
Dette spørgsmål har en international forskergruppe søgt at besvare i en systematisk oversigtsartikel og metanalyse.
Oversigtsartiklen er baseret på 38 studier med i alt 2.773 patienter med RAU. Ikke mindre end 44 forskellige behandlinger er i de 38 studier blevet sammenlignet med enten placebo eller andre behandlinger, og de fleste af behandlingerne er kun undersøgt i et eller to studier.
Der er derfor udført en særlig metaanalyse, netværksmetaanalyse, der inddrager informationer fra alle de studier, hvert præparat indgår i, uanset hvad sammenligningsgrundlaget er i de enkelte studier. Effekten er
blevet målt med tre parametre: smertelindring, forkortelse af sygdomsudbruddets varighed og reduktion af læsionernes diameter.
Den største smertelindring blev opnået med diodelaser. Næstbedst var amlexanox, et antiinflammatorisk, antiallergisk immunmodulerende præparat, der i Asien er et populært middel mod RAU og visse inflammatoriske tilstande, men ikke er i handelen i Vesten.
Den største reduktion af udbruddets varighed blev opnået med Iralvex, en gel baseret på rabarberekstrakt og acetylsalicylsyre.
Den største reduktion af læsionernes diameter blev opnået med diodelaser, amlexanox samt en blanding af acacia nilotica (gummi arabicum) og lakrids.
Præparater som prednisolon og levamisol, der er mere anvendte i Vesten, synes i denne analyse at være mindre effektive.
Forskerne understreger, at det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at give valide anbefalinger vedrørende behandling af RAU, da der er meget få studier over de enkelte behandlinger.
Kommentar
Professor, PH.D. Anne Marie Lynge Pedersen
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– I denne oversigtsartikel evalueres effekten af forskellige typer af behandlinger til lindring af recidiverende aftøse ulcerationer ved hjælp af en såkaldt netværksmetaanalyse. Kun 38 studier opfyldte kravene til inklusion i den kvantitative analyse, hvoraf 28 var placebo-kontrollerede studier, og de resterende 10 studier sammenlignede to eller flere forskellige behandlinger.
Dette vidner om, at antallet af interventionsstudier af tilstrækkelig høj kvalitet fortsat er beskedent. Desuden viser oversigtsartiklen, at
der er stor variation og heterogenitet i de behandlinger, der testes.
I flere tilfælde er det uklart, hvorfor en given intervention skulle have en effekt på RAU.
Administrationsformen er også varierende, fx appliceres nogle behandlinger lokalt som gel, mens andre gives som peroral tablet. De fleste behandlinger har kun været testet i ét eller to studier. Der
mangler således også systematiske undersøgelser af enkelte behandlingsformer i blindede placebo- eller komparative studier.
Oversigtsartiklen betoner, at det foreliggende evidensniveau endnu er for lavt til at kunne tillade specifikke behandlingsrekommandationer til RAU. Det skal dog understreges, at der i klinisk praksis er visse lægemidler, der synes at virke for den enkelte patient, fx lokal applikation af syntetisk hydrokortisonderivat.
