Rodkanalbehandling er stressende – både for patienter og behandlere
Australske forskere undersøger hvorvidt rodkanalbehandlinger af patienter - og behandlere - opleves som mere stressende end andre former for tandbehandling.
ANGST OG FRYGT ER TO BARRIERER, der afholder en del patienter fra at gå regelmæssigt til tandlæge. Når disse patienter endelig møder op, er det ofte på grund af tandpine, der typisk vil blive behandlet endodontisk eller kirurgisk – to behandlinger, der i sig selv kan opleves som angstprovokerende.
Australske forskere har derfor udarbejdet en systematisk oversigt, der undersøger, hvorvidt rodkanalbehandlinger af patienter – og behandlere – opleves som mere stressende end andre former for tandbehandling.
Oversigten er baseret på 23 tidligere publicerede undersøgelser, hvoraf 15 beskæftiger sig med patienternes oplevelser. Af de otte, der vedrører behandlernes oplevelser, handler de fem om tandlægestuderende og kun tre om færdiguddannede tandlæger.
Resultaterne viste, at patienterne oplevede rodbehandlinger som signifikant mere stressende end supragingival tandrensning og fyldningsterapi (P < 0,05), mens der ikke var forskel på stressniveauet ved endodontiske behandlinger og ekstraktioner. Samme tendens gjorde sig gældende for behandlerne.
Da patienter typisk finder rodkanalbehandling mere stressprovokerende end andre almindelige former for tandbehandling, anbefaler forfatterne, at man som behandler bestræber sig på ikke at lade sit eget bias imod rodbehandling
Huynh R, Peters CI, Zafar S et al. Evaluating the stress of root canal treatment in patients and dentists compared to other dental treatments: A systematic review and meta-analysis. Eur J Oral Sci 2023;131:e12941.