Dansk forskningsnyt:

Små afvigelser i implantatets hældning kan få alvorlige konsekvenser

Professor Jan Wolff (Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet) har sammen med tjekkiske kolleger i en avanceret computermodel undersøgt effekten af et implantats hældning på de belastninger, den omgivende knogle udsættes for.

TB2024 04 Ny Viden Implantat

IMPLANTATER INDSÆTTES ofte på fri hånd, da anvendelse af boreskinne er en mere langsommelig proces. En ny undersøgelse tyder imidlertid på, at en meget præcis indsættelse kan være afgørende for et vellykket resultat.

Professor Jan Wolff (Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet) har sammen med tjekkiske kolleger i en avanceret computermodel undersøgt effekten af et implantats hældning på de belastninger, den omgivende knogle udsættes for. Modellen er baseret på tomografier af en human mandibel og et Brånemark-implantat (Ø3,3 mm; 11,5 mm) og applikation af et typisk tyggetryk. Der blev undersøgt effekten af tre 
forskellige implantathældninger på fire lokaliteter (molar, præmolar, hjørnetand, incisiv).

En afvigelse på ± 5 grader fra den planlagte hældning havde ikke nogen signifikant effekt på belastningen i den spongiøse knogle omkring implantatet, men medførte signifikant øgede belastninger i den nærliggende kompakte knogle og i selve implantatet.

Forfatterne konkluderer, at selv små afvigelser i implantatets hældning i ekstreme tilfælde kan føre til overbelastning af den kortikale knogle og implantatsvigt. En nøjagtig placering af implantatet er derfor essentiel for at forebygge disse risici. 


Thomková B, Marcián P, Borák L, Joukal M, Wolf J. Biomechanical performance of dental implants inserted in different mandible locations and at different angles: A finite element study. J Prosthet Dent 2024;131:128.e1-10.