Varierende strålebelastning ved ekstraorale bitewingoptagelser
Lektor og tandlæge, Louise Haugen Matzen, kommenterer på studie af amerikansk forskergruppe.
EKSTRAORALE BITEWINGOPTAGELSER (EOBW) er en billeddiagnostisk metode, der vinder frem som alternativ til traditionelle intraorale bitewings (IOBW). Trods navnet indebærer metoden ikke, at patienten skal bide på noget. Det er en form for panoramaoptagelse med et modificeret strålefelt, der fokuserer på de posteriore tænder. Der foreligger lovende resultater med hensyn til registrering af caries og marginalt knogleniveau. Men hvad med strålebelastningen? Det har en amerikansk forskergruppe undersøgt.
Testen foregik ved hjælp af fantomhoveder (voksen og barn) med indbygget dosimeter. Der blev testet EOBW på to forskellige panoramaanlæg (Orthophos og Rayscan), og desuden blev belastningen ved IOBW undersøgt med både cirkulært og rektangulært strålefelt.
I barnefantomet var den effektive dosis (E) lavere ved EOBW med Orthophos (3,6 mSv) end ved IOBW med både rektangulært og cirkulært strålefelt (hhv. 7,0 og 11,8 mSv), mens EOBW med Rayscan lå betydeligt højere (28,1 mSv). I voksenfantomet var den effektive dosis lavere ved IOBW med rektangulært strålefelt (4,6 mSv) end ved EOBW med Orthophos (8,6 mSv). IOBW med cirkulært strålefelt lå noget højere (14,2 mSv) og EOBW med Rayscan væsentligt højere (30,2 mSv). Belastningen af gl. thyreoidea kunne reduceres betydeligt med thyreoideaafskærmning, som imidlertid gav anledning til artefaktdannelse.
Forfatterne fremhæver, at der var meget stor forskel på strålebelastningen ved de to forskellige anlæg, så en eventuel anbefaling ikke kan omfatte alle anlæg. De konkluderer, at EOBW med Orthophos hos børn kan være et alternativ til IOBW, og at IOBW bør udføres med rektangulært strålefelt.
kommentar
LEKTOR, TANDLÆGE, PH.D. LOUISE HAUGE MATZEN
Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
– Studiet er systematisk opstillet og udført. Det er tankevækkende, at der er forholdsvis stor variation i den effektive dosis fra metode til metode, hvilket e r et vigtigt fund i forhold til implementering i vores kliniske hverdag. Når man overordnet ser på resultaterne, kan der ikke herske nogen tvivl om, at intraorale bitewings foretaget med et rektangulært strålefelt er førstevalg både til børn og voksne. Men i de tilfælde, hvor det af den ene eller anden grund er vanskeligt at gennemføre en intraoral bitewingoptagelse, kan man anvende en ekstraoral bitewingoptagelse som alternativ.
For den ene metode (Orthophos SL), der er undersøgt i dette studie, fandt man ved børnefantomet en lavere effektiv dosis for den ekstraorale bitewingoptagelse sammenlignet med den intraorale med rektangulært strålefelt, dog var forskellen ikke statistisk signifikant.
Den europæiske røntgenorganisation diskuterer fra tid til anden, om man skal anbefale brug af thyreoideaafskærmning. Det er kendt, at brug af thyreoideaafskærmning giver anledning til artefakter på panoramabilleder, hvilket også er dokumenteret i dette studie for ekstraorale bitewings. Generelt var der ingen dosisreduktion ved brug af thyreoideaafskærmning.
Da resultaterne indikerer en høj grad af unitspecifikke resultater, er det i fremtiden ønskværdigt med flere undersøgelser af ekstraorale bitewings på forskellige units både i forhold til dosis, men også i forhold til den diagnostiske kvalitet.
