Risikofaktorer for progression af parodontitis hos unge

DET ER SJÆLDENT, at kliniske tegn på parodontitis viser sig inden 40-årsalderen, og kliniske studier af unge med parodontitis er ofte baseret på relativt få patienter. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at svenske forskere har publiceret et studie med 215 patienter. Patienterne var alle under 36 år, da de blev diagnosticeret, og de er blevet fulgt klinisk og radiologisk igennem mindst 10 år.

Flertallet af patienterne (83 %) blev ved baseline klassificeret som parodontitis stadie III, og 70 % af disse tilhørte stadig stadie III 10 år senere, mens 21 % havde lavere stadier, og 8 % havde stadie IV. 79 % blev oprindeligt klassificeret som grad C; men kun 17 % havde grad C 10 år senere. Det gennemsnitlige marginale knogletab i perioden var 0,5 mm, men 11 % af patienterne fik faktisk knoglegevinst, mens 22 % havde et knogletab på 2 mm eller mere. Klassifikationen i stadier og grader ved baseline havde ingen signifikant virkning på knogletabet. De væsentligste prædiktorer for forøget knogletab var rygning (P = 0,019), stort knogletab ved baseline (P = 0,045), blødningsprocenten ved baseline (P = 0,028) og antallet af fordybede pocher ved baseline (P = 0,007). Endelig havde patienter, der afbrød parodontalbehandlingen, forøget risiko for knogletab (P < 0,001). 

Forfatterne konkluderer, at de unge patienter generelt responderede godt på behandlingen. De pointerer desuden vigtigheden af, at patienterne ikke afbryder behandlingsforløbet