Behandling af pulpanekrose i primære molarer: pulpektomi eller ekstraktion?
Professor Lise-Lotte Kirkevang kommenterer brasiliansk studie, der undersøger den oralt relaterede livskvalitet det første år efter behandling ved enten ekstration eller pulpektomi.
Pulpanekrose i primære molarer som følge af profund caries forekommer stadig hyppigt verden over. Der er imidlertid ikke global enighed om, hvordan tilstanden skal behandles. I USA og Brasilien anbefaler de videnskabelige pædodontiske selskaber pulpektomi, mens trenden i Storbritannien mest går i retning af ekstraktion. Brasilianske forskere har derfor i et randomiseret klinisk studie undersøgt den oralt relaterede livskvalitet det første år efter gennemførelse af en af disse to behandlinger.
I studiet indgik 100 3-5-årige børn med mindst én nekrotisk primær molar. Børnenes forældre udfyldte et spørgeskema om livskvalitet (Oral Health-Related Quality of Life, OHRQoL) ved studiets start samt fire, otte og 12 måneder efter behandlingen. På den anvendte skala er værdien 0 lig med bedst tænkelige livskvalitet, mens 52 karakteriserer den værst tænkelige livskvalitet.
I pulpektomigruppen var OHRQoL-scoren 17,7 ved forsøgets start og 3,0 12 måneder senere, mens de tilsvarende værdier i ekstraktionsgruppen var henholdsvis 18,8 og 7,9. Begge behandlinger medførte således signifikant forbedring af OHRQoL-scoren; men tilstanden efter et år var signifikant værre i ekstraktionsgruppen (P<0,001). Desuden var der betydeligt højere angstniveau forbundet med ekstraktion end med pulpektomi (OR= 2,52; P=0,008).
Forfatterne konkluderer, at pulpektomi medførte bedre OHRQoL-scorer efter 12 måneder end ekstraktion,og at man bør overveje denne metode ved behandling af pulpanekrose i primære molarer.
kommentar:
Professor, Dr. Odont. Lise-Lotte Kirkevang.
Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
– Studiet sammenligner ekstraktion af en primær tand med rodbehandling af en primær tand, hvor man foretager udrensning med håndfile, anvender kofferdam, skyller med NaOCl 1 % og EDTA og derefter fylder med en ikkehærdende pasta, der indeholder 30 % calciumhydroxyd, 40 % jod og 20 % silikoneolie. Studiedesignet og analyserne er fornuftige, men der er nogle opmærksomhedspunkter.
Man anvender fx normalt kun betegnelsen ”pulpektomi”, hvis der er tale om fjernelse af en vital pulpa, og ikke som her ved udrensning i relation til pulpanekrose. Det er derfor lidt uklart, hvad den initiale diagnose var.
Man måler resultatet ved hjælp af OHRQoL, hvor man på en skala fra 0-52 opsummerer forskellige parametre som fx symptomer, funktion, psykologisk påvirkning og social integration. Normalt er det patienten, der svarer, men i dette studie har man pga. børnenes lave alder valgt at lade forældrene vurdere på børnenes vegne. Det medfører naturligvis en vis usikkerhed, da forældrenes eventuelle bekymring vil være vanskelig at skelne fra børnenes.
Man finder en statistisk signifikant forskel mellem de to behandlingsmetoder. Det er i sig selv ikke så vanskeligt, når man måler outcome på en skala fra 0-52, og man forholder sig i studiet ikke til, om det er en klinisk relevant forskel.
Forfatterne peger selv på begrænsninger i studiet: Man havde ikke lavet en måling af præoperativ smerte, 12 måneder er en relativt kort opfølgningsperiode, og der er ingen vurdering af, om der ses udvikling af apikal parodontitis og dermed en risiko for den permanente tand.
Dette studie indikerer, at man kan overveje rodbehandling af primære tænder med pulpanekrose, men studiet bør ikke anses for at være tilstrækkeligt som basis for behandlingsanbefaling.
Kilder:
Abanto J, Tsakos G, Olegário IC et al. Impact of pulpectomy versus tooth extraction in children’s oral health-related quality of life: a randomized clinical trial. Community Dent Oral Epidemiol 2024;52:13-23.
