Amerikanske tandlæger forsømmer rygestopsamtaler og screening for cancer
Tandlæge og ph.d. Lone Forner kommenterer et amerikansk studie, der påpeger, at amerikanske tandlæger screener for få rygere for cancer.
Cancer i mundhule og oropharynx er en alvorlig tilstand, der i USA dræber en person i timen året rundt. Tandlæger har to vigtige redskaber til forebyggelse af lidelsen, nemlig regelmæssig screening og rygestopsamtaler. Desværre tyder en ny retrospektiv tværsnitsundersøgelse imidlertid på, at alt for få amerikanske tandlægepatienter får disse to ydelser.
Amerikanske forskere har udtrukket data fra den store befolkningsundersøgelse NHANES (National Health and Nutrition Examination Survey). I alt indgik 1.550 personer, der var ≥ 30 år og angav, at de var rygere og havde været til tandlæge mindst én gang det seneste år.
41 % af deltagerne angav, at de inden for det seneste år havde haft en samtale med deres tandlæge eller tandplejer om fordelene ved rygestop, mens 22,1 %
havde fået en screeningsundersøgelse for cancer i mundhulen. Kun 9,8 % havde fået både screeningsundersøgelse og rygestopsamtale. Blandt disse var der signifikant overvægt af hvide, højtuddannede, økonomisk velstående – og mænd.
Ved logistisk regressionsanalyse var det dog kun kønsforskellen, der gav et signifikant resultat, idet kvinderne havde forøget risiko for hverken at få screeningsundersøgelse eller rygestopsamtale (P = 0,0202).
Forfatterne konkluderer, at tandlægerne i højere grad end hidtil må tilbyde patienter, der er rygere, rygestopsamtale og screeningsundersøgelse for oral cancer. Dette gælder ikke mindst for kvindelige patienter.
kommentar:
Tandlæge, ph.d. Lone Forner.
Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
– Det er relevant at afklare, hvor mange patienter der modtager screening for mundhulecancer og rådgivning om tobaksvaner. Her er resultaterne dog udelukkende baseret på patientens hukommelse, og umiddelbart forekommer dette ikke tilstrækkeligt pålideligt som basis for en egentlig videnskabelig konklusion. Ved patienten faktuelt, hvad behandleren har screenet for?
Hukommelsen er subjektiv, særligt ved information om adfærd. Dette kan de fleste klinikere nok genkende fra den kliniske hverdag. Validiteten af undersøgelsen havde derfor været langt bedre, hvis der som minimum var indhentet journaldata på indholdet af screeningen.
Det er et særdeles positivt fund, at federal poverty level, uddannelsesniveau og etnicitet ikke påvirker outcome, idet det dermed kan antages, at screening for mundhulecancer og information om tobakkens skadelige virkning ikke var forbundet med social ulighed. Der er dog mulighed for, at den undersøgte population var mere ressourcestærk end den gennemsnitlige befolkning, idet 87,6 % af deltagerne havde en sundhedsforsikring.
Artiklen henleder opmærksomheden på et vigtigt emne, og det ville være interessant at kende disse tal for en dansk population – baseret på en kombination af behandler- og patientrapporterede data. Foreløbig kan artiklen passende minde os om vigtigheden af omhyggelig screening og rådgivning om, hvordan udvikling af mundhulecancer kan undgås.
Kilder:
Wiener RC, Patel JS. Oral and oropharyngeal cancer screening and tobacco cessation discussions, NHANES 2011-2018. Community Dent Oral Epidemiol. 2024;52:248-54.
