Tandfeen har mange konkurrenter

Mange danske børn har gennem tiden lagt deres fældede primære tænder under hovedpuden som gave til tandfeen, og det samme har norske, britiske og amerikanske børn. Men ifølge en systematisk oversigt, som amerikanske forskere har udarbejdet, er håndteringen af fældede tænder kulturelt betinget, og tandfeen er langtfra ene på markedet. Fx er det i Frankrig, Italien og en række spansktalende lande en mus, der kommer og henter den tand, der er lagt under puden.

Andre kulturer har helt andre skikke. Mange nordamerikanske oprindelige folkeslag kaster tanden bort i en eller anden retning, der fx kan være mod øst eller vest, mod månen eller solen, over huset eller bare over skulderen. Verden rundt er der mange andre retninger, tænderne kan blive kastet i, fx op i luften (Iran, Østrig), mod ens fødested (aboriginere i Australien), op på hustaget (Ghana, Vietnam, Grækenland), i havet (Libanon), i en flod (Indien, maorier i New Zealand), i hønsegården (Mali), i skoven (England), i ildstedet (Sverige, Finland, Sibirien) eller sågar i toilettet (Japan).

Man kan også vælge at gemme tænderne, fx i et musehul (Bangladesh, Mexico), i et træ (bengafolket i Gabon) eller under en drægtig ko (Tyrkiet). Børn i ESwatini (tidligere Swaziland) gemmer tanden i deres sko natten over og forventer ligesom danske børn at få en kontant modydelse – i form af slik.

Begravelse af tænderne er også en udbredt tradition. De kan ske i familiegravstedet (New Guinea), under et træ sammen med nogle af barnets hovedhår (Tjekkiet, Slovakiet), under en salviebusk (navajofolket) eller under stuegulvet (Korea). 

I Afghanistan og Mongoliet samt på De Kanariske Øer fodrer man husdyr med de eksfolierede tænder.
Endelig har man tidligere i Australien og USA haft den ejendommelige skik, at barnets mor findeler tanden i en morter, blander pulveret i frikadellefarsen – og spiser det.