Træk vejret

Der er helt stille. Bukserne strejfer kun lige hinanden, som de sidder der på hver sin stol med front mod hinanden og hænderne hvilende på deres ben. Morten Petersen og Marcus Kristensen er som sådan ikke vant til denne fysiske kontakt, ligesom de heller ikke plejer at kigge hinanden i øjnene. I et halvt minut – uden at tale.

Men det er en del af de øvelser, de sammen med resten af personalet har været igennem, fordi klinikken har besluttet sig for at tage kampen mod stress og udbrændthed blandt tandlæger op og arbejde målrettet på at styrke medarbejdernes mentale robusthed.

Projektet er støttet af Velliv Foreningen med en kvart million kroner, og siden sensommeren 2023 har personalet svaret på en større styrketest for at finde frem til deres personlige topstyrker, deltaget i fokusgruppeinterview, fælles informationsmøde og undervisningsforløb med hjemmeopgaver over to dage for lederne og tre dage for det øvrige personale.

I dag er personalet samlet til det sidste af de tre moduler, hvor de bl.a. skal have fokus på meditation og relationsøvelser.

– Det var ret akavet at kigge sin kollega i øjnene i så lang tid. Det føles som meget lang tid, og vi kom også til at grine. Men vi har lært, at det skaber positive følelser, hvis man kigger et andet menneske i øjnene i længere tid, siger Morten Petersen.

Han er 36 år, blev tandlæge i 2014 og har arbejdet i klinikken i syv år. Han har ikke selv været ramt af stress eller omsorgstræthed, som er det samme som udbrændthed. Men han kan genkende situationer, hvor han kan blive presset, og hvor omsorgstrætheden lurer lige om hjørnet:

– Hvis jeg kan se, at jeg senere på dagen skal have en patient, som jeg ved er tung at danse med, kan det sætte en dæmper på arbejdsglæden. Så kan jeg mærke en frustration i kroppen, og det påvirker mit humør.

En undersøgelse, som Tandlægebladet har foretaget sidste år blandt knap 700 tandlæger, viser da også, at seks ud af 10 tandlæger har følt sig udbrændt eller manglet arbejdsglæde inden for det seneste halve år. Hele 42 % har endda overvejet at stoppe helt eller delvist som tandlæge. Ofte er det faktorer som stress, myndighedskrav, dårlig ledelse og bekymringer for klinikkens fremtid, der sætter sig i kroppen.

Har Morten Petersen haft flere krævende patienter på en dag, kan det også fylde, når han kommer hjem:

– Det er sjældent, at jeg bliver meget påvirket af det. Men hvis jeg er i underskud af søvn eller bare mangler overskud, kan det indimellem være sværere at slippe. Jeg har to små piger på et og tre år, som kommer rendende, lige så snart jeg kommer ind ad døren. Det er dem, der betyder alt for mig. Men på de her dage skal man nogle gange lige hanke op i sig selv og finde sit gode humør frem.

Mental robusthed i fokus

Øvelsen med øjenkontakt handler om at styrke sine relationer – en af fem faktorer, der alle spiller ind på vores mentale robusthed. Og det er vigtigt at styrke relationerne til sine kolleger, hvis man vil booste sin mentale robusthed. Det fortæller cand.mag. i psykologi og direktør i Center for Mental Robusthed Ida Rahbek-Hertz, som står bag indsatsen på klinikken.

– Har man det svært og kan mærke, at man er stresset på sit arbejde, ikke kan sove og bliver hurtigere irriteret, skal man opsøge hjælp og støtte. Det er vigtigt, at man tør række ud og sætte ord på sine følelser over for kollegerne. For andre mennesker er en buffer mod stress. Det er stressdæmpende, hvis et andet menneske giver dig opmærksomhed og nærvær, siger hun og forklarer, at øvelsen med øjenkontakt netop handler om at opleve forbundethed med sin kollega.

Hun forklarer, at man kan frembringe en positivitetsresonans ved at kigge hinanden i øjnene. Det er en særlig tilstand, der sker i hjernen, når man føler sig forbundet med et andet menneske. Det kræver mindst 30 sekunders øjenkontakt.

– Så hvis man fx vil yde omsorg over for en anden kollega, skal man ikke kigge væk eller ind i sin skærm, men have øjenkontakt, mens man taler sammen. Derved udskilles bl.a. kærlighedshormonet oxytocin, som er med til at nedbryde stresshormonet kortisol, fortæller Ida Rahbek-Hertz, der har lagt vejen forbi klinikken for at føre de 30 medarbejdere gennem det sidste modul i trivselsprojektet.

Hun har været med til at drive Center for Mental Robusthed siden 2013, og metoderne bygger på evidensbaseret forskning.

– Det skaber tillid til forandringsprocesserne, at vi ved, det virker, siger hun.

En følelsesmæssig overbelastning

Spørger man hende, hvad forskellen på stress og omsorgstræthed er, er Ida Rahbek-Hertz klar i mælet.

– Det starter typisk med stress som følge af for store belastninger, hvor man oplever, at enderne ikke hænger sammen. Her medfører den fysiologiske reaktion øget kortisol og adrenalin, og den psykologiske oplevelse er magtesløshed, afmagt, søvnproblemer, og man bliver lettere irriteret, siger hun og fortsætter:

– Omsorgstræthed kan komme som følge af en stressbelastning over længere tid, hvor man også er blevet følelsesmæssigt overbelastet. Vi har alle en iboende kapacitet til at genkende ubehagelige følelser hos andre, og det skaber en følelsesmæssig reaktion i os selv – en empatisk respons. Men hvis du oplever for meget lidelse, kan du blive omsorgstræt og svækket af den lidelse, som du har til opgave at lindre.

Det kommer til udtryk ved, at man kan udvikle kynisme. Man orker ikke patienterne og synes bare, at andre er irriterende. Hvis man bliver rigtig syg, kan det også være ens egne børn og partner, som man ikke orker, forklarer Ida Rahbek-Hertz.

For at forebygge omsorgstræthed har hun bl.a. lavet en øvelse om ”tankefælder” med personalet. Det handler om at stoppe op og opdage negative mentale kortslutninger.

– Hvis man som tandlæge har glædet sig til at komme på arbejde, møder ind om morgenen og finder ud af, at to kollegaer er syge, og der kommer akutte patienter ind fra højre, så kan man nemt blive fanget i en tankefælde: Nu vælter hele læsset, det bliver stressende, jeg kommer for sent hjem, og det er alt sammen også bare patienternes skyld, fortæller hun og fortsætter:

– Men der er ikke et objektivt bevis for, at det er sådan, det kommer til at gå. Det kan være, patienterne bliver rykket, andre kollegaer kan tage over eller noget helt tredje. Det kan man træne ved at stoppe op og tænke over, hvad beviset egentlig er for, at det er sådan, det ender. Man træner evnen til at tænke fleksibelt og tænke forskellige tanker om en situation, hvor man ikke med sikkerhed ved, hvad der kommer til at ske.

Omsorgen kan slippe op

For Marcus Kristensen har omsorgstrætheden heller ikke været tæt inde på livet – derinde hvor den slår rødder, får lov til at spire sig stor og overskygge for arbejdsglæden. Han er glad for at gå på arbejde, men oplever også dage, hvor det hele er lidt sværere.

– Hvis jeg har haft en lang dag med krævende patienter, så kan jeg godt mærke en snert af udbrændthed eller træthed, siger Marcus Kristensen.

Han er 28 år, har været tandlæge i tre år og har arbejdet i klinikken i to år, og han ved, at han skal være obs på det med at værne om sin mentale sundhed, så han kan fortsætte sit arbejde som tandlæge i mange år.

– Vi er i et fag, hvor mange mennesker har ondt og skal hjælpes. Men patienterne kan godt tære lidt på ens emotionelle kapacitet. Det mærker jeg sjældent, men når det sker, så bliver jeg nok mere kort for hovedet, og jeg har ikke samme overskud til at være så tålmodig over for de patienter, der er mere krævende og fx er tandlægeangste, siger han og fortsætter:

– De har tit brug for ekstra pauser. Og her kan det være, man begynder at synes, de er trælse. Selvom det er reelt nok, at de har det, som de har det, så skyder man skylden over på dem – men det er måske egentlig bare en selv, der er presset og træt.

Han vil helst undgå de øjeblikke på dagen, hvor det hele går lidt i hårdknude, og han ikke har overskud til at give den omsorg, som patienten har brug for. Derfor er han også glad for, at han og resten af personalet har fået en række værktøjer til at forebygge omsorgstræthed.

– For selvom jeg trives i mit arbejde nu, så kan det gå hen og blive et problem, hvis man er i faget i 30-40 år endnu.

Giver meget af sig selv

Et par døre væk fra personalestuen er klinikejer Maj-Britt Maasbüll i gang med en patient, der skal have lavet en fyldning. Hun og resten af ledelsen har netop afsluttet deres undervisningsforløb i klinikkens fælles indsats mod en styrket robusthed. For hende er det vigtigt at skabe gode rammer og arbejdsvilkår for tandlægerne og resten af personalet.

– Det er min fornemmeste rolle at være ansvarlig for personalets trivsel. Det skal ikke være en svingdør, hvor folk kommer og går, men et trygt sted for patienter og personale. Jeg tror, vi alle mere eller mindre har mærket udbrændthed på egen krop. Vi ser mange mennesker på en dag, og mange lider af tandlægeskræk. Det kræver, at vi yder meget omsorg. Hvis man skal være en god tandlæge, så giver man meget af sig selv, ikke kun fagligt, men også på det psykologiske plan, siger Maj-Britt Maasbüll.

Hun er 49 år, uddannet klinikassistent, blev tandlæge i 2005 og har været klinikejer siden 2016. Hun har selv mærket omsorgstrætheden banke på døren.

– Jeg havde ikke overskud til noget som helst. Jeg slukkede bare ildebrande, arbejdede, kom hjem og sov. Til sidst orkede jeg nærmest ikke at tage på arbejde.

Mental robusthed på morgenmødet

For fire år siden blev klinikken lagt sammen med en anden klinik, og det gav udfordringer at forene to forskellige arbejdskulturer. Både trivslen og arbejdsglæden kom under pres i en periode. For at ændre det ansatte klinikken en klinikchef, Rikke Dresing, der i dag står for den daglige drift og personaleledelse.

Det er også klinikchefen, der har taget initiativ til det store projekt med fokus på forebyggelse af omsorgstræthed. Hun er selv uddannet robusthedstræner fra Center for Mental Robusthed og vil fremadrettet træne og undervise personalet, så mental sundhed forbliver i fokus.

Maj-Britt Maasbüll er glad for, at medarbejderne har været positivt indstillet overfor projektet. Først mødte det dog nogen skepsis, og flere undrede sig over, hvad det nu var for noget. Men efter de kom i gang, har hun fået mange positive tilbagemeldinger:

– Vi er på vores arbejdsplads i mange timer og ser næsten hinanden mere, end vi ser vores familier. Så det er vigtigt, at vi har det godt og passer på hinanden, siger Maj-Britt Maasbüll.

De nye trivselsredskaber vil fremover blive en del af introprogrammet til nye medarbejdere, ligesom mental robusthed og omsorgstræthed vil blive taget op som emner til MUSsamtaler og på det ugentlige personalemøde.

– Det hjælper ikke noget, at vi har brugt en kvart million på det, og så går det hele i glemmebogen. Vi har fx et morgenmøde en gang om ugen, og der kunne jeg sagtens forestille mig, at vi tager en fælles kort guidet meditation, hvor vi lukker øjnene, får styr på vejrtrækningen og bliver grounded i os selv, siger hun.

Flere mentale værktøjer

Tilbage i personalestuen er medarbejderne i fuld gang med en af øvelserne, som handler om at lære sig selv at dyrke positive følelser. De skriver tre positive ting, som de har oplevet i løbet af dagen, ned på et stykke papir og reflekterer over, hvorfor oplevelserne var gode, og hvilken andel de selv havde i det.

– Med den øvelse træner man evnen til at få øje på det, der virker, og forstå, hvilken indflydelse man selv har på det. Vi har en tendens til at fokusere på det negative, og ofte tror vi, at de gode ting sker tilfældigt. Men vi kan dyrke de positive følelser og skabe flere af dem, fortæller Ida Rahbek-Hertz.

For Marcus Kristensen giver det god mening:

– Det er vigtigt at huske alle dem, man hjælper i løbet af en dag, så man ikke kun fokuserer på udfordringerne, siger han.

Som et led i trivselsprojektet har alle fået kendskab til Center for Mental Robustheds app med øvelser og guidede meditationer. Han har lidt svært ved at forestille sig, at han kommer til at meditere derhjemme. For ham er det nærmest meditation – eller i hvert fald mentalt velvære – at være i naturen, klippe hæk i haven og få styr på højbedene. Men han er åben for at prøve det af til morgenmødet med de andre. Det samme er Morten Petersen. Han tager også flere ting med sig.

– Vi har hørt om undersøgelser, der viser, at det giver livsglæde og fremmer ens trivsel, når man bruger sine topstyrker. Vi tandlæger er vilde med alt, der er evidens for, så det er bestemt noget, jeg vil tage med mig, siger Morten Petersen.

Via trivselsforløbet er han blevet klogere på, hvordan han kan bringe topstyrkerne i spil, fx i konfliktsituationer. For ham giver det god mening at bruge styrkerne mere – fx hans øverste topstyrke – ærlighed:

– Hvis jeg har en besværlig patient, der skal have lavet et meget stort hul, og det er på grænsen til, om tanden kan reddes, har jeg det bedst med at være ærlig og fortælle, at det godt kan blive et problem at redde den tand. Det er rart at få det afklaret på forhånd frem for at føje patienten og bare sige ”den fixer vi.” For viser det sig hen ad vejen, at den er for dårlig til at redde, er det hverken rart for mig eller patienten, at det først er der, det bliver sagt.

Han tror godt, at han kan få flettet det med meditationen ind i arbejdsdagen, hvis der skulle blive brug for det. Men han kan særligt se fidusen i de mindfulnessøvelser, som personalet også er blevet undervist i – øvelser, der giver ro på nervesystemet ved at få styr på vejrtrækningen.

– Hvis man er i gang med en behandling, der driller, fx en fyldning, der ikke vil, som man selv vil, er det nemt lige at lave åndedrætsøvelsen og ånde langsomt ud på fire sekunder, holde vejret i fire sekunder, trække vejret ind på fire sekunder og til sidst holde vejret i fire sekunder. Så er man mere fokuseret, når man skal arbejde videre, siger han og tilføjer:

– Det kunne jeg sagtens forestille mig at bruge fremover.