"Hvis man skal være rigtig god til noget, så skal man lave meget af det"

Steen Boss spørger:

Hvilke fordele og udfordringer er der forbundet med arbejdet som freelancetandlæge, og hvilke forskelle i opgaver ser du geografisk?

– Jeg var spændt på, hvordan det ville være ikke at have kolleger på samme måde som tidligere. Men jeg har op-levet, at jeg har fået kolleger på en række forskellige klinikker fremfor kun på én enkelt. For det er jo ofte de samme klinikker, jeg besøger, og derfor også de samme mennesker, jeg taler fag med og sparrer med. Jeg oplever det samme fagfællesskab på konferencer og kirurgi-kurser. Så kollegaskabet findes stadig, det er bare blevet flyttet over i nogle -andre rum. Samtidig giver freelance-arbejdet mig mulighed for at skære helt ind til kerneopgaven. Jeg skal ikke beskæftige mig med indkøb, vedligehold og personalepleje, men har alene fokus på kirurgien. Det kan jeg selvfølgelig kun, fordi de tandlæger og klinikassistenter, hvis klinik jeg møder ind på, har styr på forberedelserne og et godt setup. Og det har de. Freelancelivet har selvfølgelig også givet mig en større frihed og fleksibilitet. Jeg har 17 ugers ferie, som jeg selv bestemmer, hvornår jeg afholder. Det passer mig ret godt.

Hvad har været udfordrende?

– Det, jeg har haft det sværest ved, er faktisk kørslen. Jeg kører meget – i snit over fem timer dagligt – derfor har jeg været omhyggelig med at udnytte tiden og få ordnet en masse over telefonen undervejs. Men det er blevet sværere at få til at gå op de seneste år, hvor trafikken er blevet meget tættere. Især omkring byerne. Af den grund har jeg udfaset mit arbejde i København. Jeg gider ikke spilde min tid med at sidde i en bil.

Hvad var det, der fik dig til at droppe fast indkomst og ordnede forhold til fordel for arbejdet som omrejsende kirurg?

– Jeg har altid været meget optaget og fascineret af kirurgien. Det er det, jeg har holdt mest af at lave siden min studietid. Og det er jo sådan med tandlægefaget – og i særdeleshed med kirurgi – at hvis man skal være rigtig god til noget, så skal man lave meget af det. Kirurgi er ikke noget, man bare læser sig til. Det ligger i fingrene og i fornemmelsen for tænderne og for mundhulen. Det sidste, man skal gøre, er at lægge kræfter i, man skal derimod lære at mærke, hvad der sker, når man lægger trykket lige dér -eller lige dér. Og den form for fingerspitzgefühl kommer kun med øvelse. Til gengæld er det også der, det virkelig bliver sjovt. De fleste patienter, der skal have lavet kirurgi, synes jo ikke, at det er det rareste i verden, så det er en enorm stor tilfredsstillelse, når de går ud ad -døren med et smil og faktisk ikke synes, det var slemt. Det er sådan: YES, mission accomplished! Af den grund har jeg hele min karriere lavet så meget kirurgi, jeg kunne komme til, og taget kurser og efteruddannelser. Men jeg var nået til et punkt, hvor jeg forstod, at hvis jeg skulle rykke mig til et næste niveau, så skulle jeg lave mere. Og så er det jo bare om at kaste sig ud i det.

Du kommer rundt i hele landet, hvilke forskelle ser du geografisk?

– Jo længere østpå, du kommer, jo -mere oplever jeg, at man prøver at bevare tænderne, mens man er lidt mere radikal i indgrebene vestpå. Som tandlæger vil vi selvfølgelig alle sammen bevare så meget som muligt. Men der er bare en anden tilgang og efterspørgsel blandt patienterne vestpå, der måske er lidt mere spartanske og hellere vil undvære en tand i tandrækken fremfor at ofre penge på et implantat. Hvis det gør ondt i en tand, skal den bare ud. Slut. Det er noget anderledes østpå og i de store byer. Her har jeg sågar lavet et implantat på en patient, der slet ikke kunne holde tanken ud om at mangle en visdomstand i de bagerste kindtænder, selvom man absolut ikke kunne se det. Så der er kulturforskelle, men nok også forskelle i graden af forfængelighed omkring, hvordan tænder skal se ud. Og det gør jo ikke rejserne rundt i landet mindre spændende.

Hvem vil du give stafetten videre til og -hvorfor?

Tandlæge Kim Matthiesen solgte i 2021 sin praksis i Esbjerg for at flytte til Fanø, hvor han i dag arbejder på halv tid i en klinik, han driver sammen med en kompagnon.

Kim Aaes spørger:

Hvorfor skar du så væsentligt ned på din arbejdstid, og hvad har beslutningen betydet for dit liv?