Sukkerrationering i barnets første 1.000 dage efter undfangelsen reducerer risikoen for diabetes og forhøjet blodtryk senere i livet

I et nyt studie har amerikanske forskere undersøgt, hvordan sukkerrationering i børns første 1.000 dage efter undfangelsen påvirker dem helbredsmæssigt, når de bliver voksne.

Studiet tog udgangspunkt i Storbritanniens sukkerrationering i perioden 1942-1953, hvor det britiske fødevareministerium som respons på 2. Verdenskrig rationerede alle ikkeessentielle fødevarer på ugentlig basis, herunder sukker og søde sager for at sikre en sund kost og ligeligt fordelte fødevarer blandt den britiske befolkning.

Rationeringen begrænsede sukkerindtaget til niveauer inden for de nuværende kostråd, men alligevel blev forbruget næsten fordoblet umiddelbart efter rationeringen.

Ved hjælp af et eventstudiedesign med data fra UK Biobank sammenlignede forskerne en gruppe voksne (n = 60.183 voksne, herunder n = 38.155 rationerede, n = 22.028 ikkerationerede), der var blevet undfanget lige før eller efter rationeringens ophør. Den valgte rationeringsperiode i studiet varede fra undfangelsen og op til seks måneder postnatalt.

Forskerne fandt, at rationering tidligt i livet reducerede risikoen for diabetes og forhøjet blodtryk med hhv. ca. 35 % og 20 % samt forsinkede sygdomsdebut med hhv. fire og to år.

Sukkerrationeringens beskyttelse mod sygdom var tydelig ved eksponering i livmoderen og steg med sukkerrestriktion efter fødslen, især efter seks måneder, hvor fast føde sandsynligvis begyndte. Sukkerrationering i fostertilstanden alene stod for omkring 1/3 af risikoreduktionen.