Verdensklasse kommer ikke af sig selv
Tandsundhed og tandpleje er ikke normalt noget, der fylder meget i valgkampe. Hverken hos vælgerne eller politikerne. Heller ikke ved dette års kommunal- og regionsvalg. Men det burde det måske gøre.
Jeg vil gerne starte med at sige stort tillykke til alle de nyvalgte byrødder rundt omkring i landets kommuner og til de nye medlemmer af de fem regionsråd.
Tandsundhed og tandpleje er ikke normalt noget, der fylder meget i valgkampe. Hverken hos vælgerne eller politikerne. Heller ikke denne gang. Men det burde det måske gøre. Vi bryster os tit og ofte af, at vi har en børne- og ungdomstandpleje i verdensklasse. Og med god grund. Siden den så dagens lys for mere end 50 år siden, har den revolutioneret tandsundheden hos nye generationer. Det har været en kæmpe succes, som vi kan takke både dygtige tandlæger og fremsynede politikere for.
Nu er det måske på tide at minde nutidens politikere om, at sådan en succes ikke kommer af sig selv og heller ikke er noget, man bare kan tage for givet i al evighed. Den kræver løbende vedligeholdelse og nye investeringer. Børne- og ungdomstandplejen har inden for få år overtaget ansvaret for 300.000 ekstra patienter mellem 18 og 21 år. Det er rigtigt mange ekstra patienter, og det presser vores kolleger. Der mangler tandlæger, klinikpersonale og flere stole. Det betyder ventelister, længere indkaldeintervaller og senere indkald til børns første tandlægebesøg. Og dermed også ringere mulighed for, at vi kan gribe ind i tide og forebygge tandsygdomme.
Nu er det måske på tide at minde nutidens politikere om, at sådan en succes ikke kommer af sig selv og heller ikke er noget, man bare kan tage for givet i al evighed
Torben Schønwaldt, Formand for Tandlægeforeningen
Det er ikke en god udvikling. Og i sidste ende risikerer vi at gamble med den høje tandsundhed, som vi har opbygget gennem årtier.
Tandlægeforeningen råbte vagt i gevær, allerede da børne- og ungdomstandplejen blev udvidet til de 18-21-årige, fordi vi med det blotte øje kunne se, at der ikke var kapacitet nok til at løfte så stor en opgave med de ressourcer, der fulgte med. Nu har vi så at sige balladen. Det går ikke kun ud over børn og unge. Det presser også resten af den kommunale tandpleje, hvor ældre borgere ikke modtager den tandlægehjælp, de har behov for og er berettiget til.
Jeg ved godt, at et kommunalvalg ikke ændrer på kommunernes økonomiske situation her og nu. Men det er dog muligheden for en frisk start og en anledning til at gøre tingene anderledes og bedre. Lad os hjælpe hinanden med at fortælle de nye byrødder det.