Patienter med type 2-diabetes har større risiko for caries

Spørgsmål til

Anne Marie Lynge Pedersen
Professor, Odontologisk Institut,
Københavns Universitet

1. Hvordan kan tandlæger bedst tilpasse deres forebyggelse og behandling for at adressere den øgede risiko for caries og salivære dysfunktioner hos patienter med type 2-diabetes?

Først og fremmest er det vigtigt, at tandlæger bidrager til tidlig opsporing af type 2-diabetes, dvs. sørger for at henvise patienter til udredning ved mistanke om type 2-diabetes. Den forebyggende indsats hos patienter med diagnosticeret type 2-diabetes omfatter hyppige, regelmæssige tandeftersyn/-rensning omfattende vejledning i opretholdelse af optimal mundhygiejne, kostvejledning (herunder sufficient vandindtagelse) og vejledning i rygestop for at forebygge udvikling og progression af orale sygdomme og selvsagt tidlig iværksættelse af behandling ved caries, gingivitis, parodontitis og evt. oral candidose. Hyppige tandeftersyn er særlig vigtigt hos patienter med nedsat spytsekretion, hvor rådgivning også skal have fokus på stimulation af spytsekretionen og evt. cariesforebyggende indsats med højdosis fluoridtandpasta. 

2. Hvilke specifikke metoder og teknologier anvender du i praksis til at monitorere og forbedre spytfunktion hos patienter med diabetes, og hvilke udfordringer oplever du i denne proces?

 Sialometri anvendes til diagnostik af nedsat spytsekretion, at vurdere omfanget af nedsat spytsekretion og monitorere effekten af intervention (midler til aktivering af spytsekretionen, herunder sukkerfrit tyggegummi, sukkerfri pastiller, sugetabletter, mykolytika, tygning af sprøde, vandholdige grøntsager og lindring af mundtørhedsgener, herunder mundspray, mundgel og olier).

3. Har du erfaring med samarbejde mellem tandpleje og endokrinologi for at forbedre behandlingsresultaterne for patienter med T2D, og hvilke strategier har du fundet mest effektive til at integrere tværfaglige tilgange?

Vi har en henvisningsklinik for patienter med oralmedicinske problemstillinger (som er en integreret del af den kliniske undervisning for de tandlægestuderende på kandidatdelen). Det betyder, at vi har samarbejde vedr. patienter med diabetes, som bl.a. har problemer med mundtørhed og mundslimhindeaffektioner. Men anbefalingen herfra er, at tandlæger i højere grad orienterer behandlende læge/speciallæge om de diabetes-relaterede orale sygdomme, som patienten måtte have, idet disse i nogle tilfælde kan være relateret til ringe metabolisk kontrol eller patientens medicin og derfor kræver lægefaglig håndtering. Det er i mange tilfælde helt centralt for patienten og dennes samlede sygdomshåndtering, at der etableres et sådant tværfagligt samarbejde.