Tandlægestuderende skal håndtere mere komplekse situationer

Patienten i fokus, mere fordybelse og håndtering af komplekse situationer.

Det er nogle af de centrale elementer i en ny studieordning på Odontologi på Aarhus Universitet, der træder i kraft på kandidatuddannelsen til sommer og i 2022 blev rullet ud på bacheloruddannelsen.

Der er især blevet skruet op for, at de studerende får en kritisk og forskningsbaseret tilgang til faget.

Det betyder fx, at de tandlægestuderende introduceres for brug af AI, møder patienter tidligere på studiet og får mere tid til specialet.

– Det går hurtigt med udviklingen og nye teknologier, så man skal kunne omstille sig og forholde sig kritisk og forskningsbaseret til nye ting, der kommer. Det skal fremtidens tandlæge kunne, siger Irene Dige, der som studieleder på Odontologi på Aarhus Universitet har stået i spidsen for at udvikle den nye studieordning.

Målet er således, at arbejdspladser fremover kan forvente færdiguddannede, som i højere grad vil være i stand til at undersøge ting og bidrage som aktive parter på en klinik. De studerende vil med den nye studieordning også i højere grad blive guidet til livslang læring. Man skal hele tiden have blik for at lære nyt.

Derfor er feedback også et grundelement i den nye studieordning. Både fra undervisere og studerende. Det har ikke været sat i system på samme måde før.

– De skal både lære at give og modtage feedback og på den måde blive i stand til at reflektere. For det skal de kunne, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Ved at give hinanden feedback lærer de også af hinandens cases, siger Irene Dige.

Patienten i fokus

Det hænger sammen med, at patienter lever længere og derfor ofte er mere komplekse end tidligere. Det skal de studerende have kompetencer til at håndtere. Derfor er mange kurser i den nye studieordning tværfaglige og bygger oven på hinanden. Hvor teori og praksis tidligere var opdelt, er det nu tænkt sammen. Efter en øvelse bliver der bygget teori på.

– Formålet er, at de studerende forholder sig mere helhedsorienteret til patienten. Det er noget nyt i uddannelsen. Vi har patienten i fokus, siger Irene Dige.

Af samme grund foregår noget af undervisningen på bachelordelen sammen med studerende, der læser til tandplejer og klinisk tandtekniker. På den måde får de studerende større indsigt i hinandens fagligheder. Målet er at styrke samarbejdet.

Og det er godt, fremhæver Louise Hauge Matzen. Som studienævnsformand på femte år på Odontologi på Aarhus Universitet har hun været involveret i arbejdet med den nye studieordning og peger især på det tværfaglige som den mest markante forskel.

– Den helt store ændring er, at vi har fået tværfaglige kurser og ser patienten som helhed. Det er der mest læring i, viser både forskning og andre lande. Og så har vi fået bedre faciliteter som fx et simulationslaboratorie. Det ruster de studerende til at have patienter, siger Louise Hauge Matzen.

I den nye studieordning får de studerende allerede patienter på tredje semester. I den anden ende skal det give mere tid og fordybelse til specialet. Det skal også ruste de studerende til at gå videre med forskning, hvis de ønsker det. Noget, Irene Dige ikke mener, de studerende er blevet klædt godt nok på til tidligere.

– Den gamle uddannelse er også rigtig god. Men der er en grund til, at vi laver den om. Vi har løbende indført nyt uden at tage noget ud, så studiet er blevet overloadet, og der er ikke mulighed for at fordybe sig. Nu har vi rystet posen og lavet studieordningen meget dramatisk om i strukturen, men med mulighed for, at vi kan tilpasse den til det, der kommer, siger Irene Dige.

Øget digitalt fokus

Studieleder Irene Dige og studienævnsformand Louise Hauge Matzen mener ikke, der er fjernet noget af betydning for at få plads til det nye. Mest af alt er der luget ud i gentagelser, så flere undervisere ikke står og fortæller det samme, fremhæver de.

Helprotetik har fået mindre vægt, og ikke alle studerende garanteres at lave det, da mange patienter ikke får det lavet længere. Og i den nye studieordning skal de studerende som udgangspunkt ikke længere sætte implantater på rigtige patienter, men simuleret, hvilket er i tråd med de fleste tandlægeuddannelser i verden.

Digitaliseringen har også fået et stort løft og er inddraget i relevante kurser. I røntgen og billeddiagnostik skal de studerende fx arbejde med AI – altså kunstig intelligens. De skal også arbejde med data i de kirurgiske kurser, hvor de arbejder med simulationsmaskiner, og opnå kendskab til programmering.

– Vi har arbejdet med digital røntgen tidligere, men nu har vi mere fokus på at forstå, hvad der ligger bag; hvordan man skal forstå et digitalt billede, forklarer Irene Dige.

Både studerende, medarbejdere og undervisere er blevet inddraget i processen med den nye studieordning undervejs, fremhæver hun.

Hvad mener de studerende?

Spørger man de studerende på Odontologi på Aarhus Universitet, nævner flere i flæng, at det især fungerer godt, at presset er blevet mere jævnt fordelt på studiet og at få introduceret patienter hurtigere, end man gjorde tidligere.

– Jeg er glad for, at der er rykket rundt på fagene, så presset er blevet delt mere ud over studiet. Og det er fedt at få patienter tidligt – det føles mere ægte, siger Svend Bay Holm, der går på 3. semester.

Det er Caroline Nygaard Iversen fra 5. semester enig i. Og det samme fremhæver Signe Klauber, der går på 3. semester og er næstformand i Odontologisk Forening:

– Det er godt at møde patienter tidligere og finde ud af, om man kan have med dem at gøre. Det er ærgerligt at have taget en hel bachelor og finde ud af, at man ikke kan lide at have patientkontakt, siger Signe Klauber, men tilføjer:

– Vi bruger enormt meget tid på at give hinanden feedback. Jeg savner mere klart svar på, hvordan det skal gøres, for at det virker. Vi kan indimellem godt føle os lidt som prøvekaniner.