"En større praksis viste sig at have fordele, vi ikke havde forudset"

Kim Matthiesen spørger:

Hvad er fordelene ved at drive en stor praksis, og hvordan sikrer I en nærværende og personlig behandling af patienterne?

– I 2006 stod jeg og tre kompagnoner i den situation, at vi enten skulle tilpasse os de små klinikker, vi havde til rådighed i det lillebitte byhus, praksissen altid havde haft til huse i, eller tænke i helt nye baner. Det faldt sammen med kommunesammenlægningerne, hvor lokalpolitikerne fik planer om at benytte en tidligere plejehjemsbygning for at samle alle områdets sundhedstilbud under samme tag. Vi stod derfor foran et valg mellem at holde fast i en mindre praksis eller blive meget større. Så vi satte os ned for helt konkret at diskutere fordele og ulemper og finde ud af, hvad det rigtige var for os og vores patienter. Vi kom frem til, at det sidste var den vej, vi skulle gå.

Hvilke fordele oplever du i forbindelse med skiftet til en stor praksis?

– Vi var selvfølgelig opmærksomme på, at vi kunne købe større og billigere ind. Men vi var også meget obs på, at vi nu bedre kunne fordele de administrative opgaver imellem os. Det betød, at vi hver især kunne tage de opgaver, vi var mest interesserede i, og overlade de ”sure pligter” til andre. Jeg er fx optaget af arbejdet med vedligehold og forbedringer af vores fysiske rammer, mens jeg er mindre interesseret i personalekontrakter og MUS-samtaler. Det er der andre, der er dygtige til. På den måde stiger arbejdsglæden for alle, mens vi samtidig får frigivet mere tid til vores kerneopgave, nemlig tandlægearbejdet. Men vi har også oplevet fordele, vi ikke havde forudset. Fx har vi ikke haft problemer med rekruttering, selvom vi ligger i en del af landet, hvor det kan være svært at tiltrække tandlæger. Det hænger sammen med, at vi med en stor praksis med mange og forskellige faglige områder og en bred patientgruppe med alt fra omsorgspatienter til børnepatienter kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for at prøve kræfter med stort set alle dele af faget og få sparring med dygtige og erfarne folk.

Hvad har stordriften betydet for patienterne?

– Tandlægefaget ligger i hænderne. Det kræver øvelse og erfaring. Og derfor er det alt andet lige bedre at sætte sig i stolen hos én, der har erfaring med den behandling, du har brug for, end hos én, du kender godt, men som måske er mindre øvet. Vi har bestræbt os på at dele fagområder op mellem os, så man kan være sikker på at komme til en meget erfaren tandlæge, uanset om man har brug for en rodbehandling, en krone eller en delprotese. Og det er min erfaring, at vores patienter er trygge og sætter pris på det, når jeg siger, at det ikke er en god idé at få lavet en protese hos mig, der ikke har lavet sådan en i 15 år, men langt bedre at få den lavet hos min kollega Jette, der laver proteser dagligt.

Hvilke udfordringer er der forbundet med en stor praksis?

– Der er en planlægningsmæssig udfordring. Når vores patienter behandles af flere tandlæger, skal der lægges en behandlingsplan, så de så vidt muligt kan få alt overstået på en dag. Det har vi dygtige klinikassistenter til at koordinere. Men det kræver selvfølgelig en indsats. Og så har kommunikation været ekstra vigtigt. Når vi sender en patient videre til en kollega, er det væsentligt, at patienten ved, hvorfor det sker. Og nogle gange er det også godt med en personlig introduktion, som kan give mere tryghed. I forhold til vores interne samarbejde og opdeling af administrative opgaver skal man turde slippe lidt kontrol, indgå kompromiser og have tillid til, at opgaven bliver løst. Det kræver lidt tilvænning. Men alt i alt har vi oplevet langt flere fordele end udfordringer – også fordele, vi ikke havde forudset.

Hvem vil du give stafetten videre til og ­hvorfor?

Tandlæge Mette Hedegaard solgte i 2022 sin praksis for at forfølge en drøm, hun har haft siden studietiden.

Niels Præst spørger:

Hvordan er det at sælge sin praksis og starte på en uddannelse som specialtandlæge i ortodonti på et tidspunkt, hvor du har etableret dig?