Medicinoverdosering ved tandsmerter

Mere end otte ud af 10 patienter med tandsmerter har benyttet sig af smertestillende medicin for at lindre deres tandsmerter. Og 9 % af de adspurgte patienter havde overskredet den anbefalede maksimale dosis.

TB2025 04 Dansk Forskningsnyt

Mere end otte ud af 10 patienter med tandsmerter har benyttet sig af smertestillende medicin for at lindre deres tandsmerter. Og 9 % af de adspurgte patienter havde overskredet den anbefalede maksimale dosis. Det på trods af, at størstedelen af de anvendte smertestillende midler var anskaffet fra steder – eksempelvis apoteker og tandklinikker – hvor vejledningen om den anbefalede daglige dosis burde være tilgængelig.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, hvor 180 patienter fra to akutklinikker i København er blevet spurgt om deres brug af smertestillende medicin til at lindre smerter i tænderne. Blandt alle patienter med tandsmerter brugte 75,6 % paracetamol, 54,4 % ibuprofen, 10 % opioider og 11,1 % andre typer smertestillende medicin. Den mest almindelige årsag til patienternes smerte var pulpale problemer (66,1 %).
 
På baggrund af resultaterne konkluderer forskerne, at der er behov for bedre uddannelse af patienterne bl.a. ved individuel vejledning, målrettet behandling af de smertevoldende tilstande og mere holdbare strategier for behandlingen af tandsmerter.

Kilder:

Larsen SK, Markvart M, Søndenbroe R, Dalhoff K, Jensen SS. Analgesic overdose in patients with dental pain. A cross-sectional study in two dental emergency clinics. Basic Clin Pharmacol Toxicol 2025;136:e14124. 

Kilder:

Larsen SK, Markvart M, Søndenbroe R, Dalhoff K, Jensen SS. Analgesic overdose in patients with dental pain. A cross-sectional study in two dental emergency clinics. Basic Clin Pharmacol Toxicol 2025;136:e14124.