Kan brug af tandtråd reducere risiko for hjerte-kar-sygdom?
Læs professor emerita, Bente Nyvads kommentar til nyt kinesisk studie, der undersøger sammenhængen mellem brugena f tandtråd og prævalensen af aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom (ASCVD).
Aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom (ASCVD) er en af de største årsager til sygdom og død på globalt plan. ASCVD omfatter iskæmisk hjertesygdom, blodpropper og hjerneblødninger, og flere studier har fundet association til parodontitis som potentiel risikofaktor for udviklingen af ASCVD gennem både inflammatoriske og infektiøse mekanismer.
God mundhygiejne kan reducere parodontal inflammation og dermed risikoen for ASCVD, men brugen af tandtråd er stadig underbelyst i denne sammenhæng. I et nyt studie har en gruppe kinesiske forskere undersøgt sammenhængen mellem brugen af tandtråd og prævalensen af aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom (ASCVD).
Forskerne indsamlede og analyserede data fra den amerikanske database NHANES for 7.253 amerikanske forsøgsdeltageres medicinske og orale helbredstilstand samt selvrapporteret brug af tandtråd i perioden 2017-2020. Kovariabler inkluderede demografiske, socioøkonomiske, livsstils- og kliniske faktorer.
Resultaterne viste en sammenhæng mellem brug af tandtråd og ASCVD:
- Op til 32 % lavere risiko for udvikling af ASCVD ved regelmæssig brug af tandtråd.
- 43 % lavere risiko for udvikling af ASCVD ved brug af tandtråd 3-4 dage om ugen.
Studiet viste, at hyppig og regelmæssig brug af tandtråd er associeret med reduceret risiko for aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom (ASCVD), og at effekten stiger, jo hyppigere man bruger tandtråd.
Forskerne konkluderer, at mundhygiejne derfor bør være en fast og integreret del af forebyggelsesstrategien for aterosklerotiske hjerte-kar-sygdomme.
Kilde:
Fei J, Gong X. Association between dental floss use and atherosclerotic cardiovascular disease in American adults. Heart Lung. 2025;71:32-8.
kommentar
Bente Nyvad
Professor emerita, dr.odont., ph.d.,
Institut for Odontologi og Oral Sundhed,
Aarhus Universitet
– Læger og tandlæger vejleder ofte deres patienter om, at der er en sammenhæng mellem parodontal sygdom og kardiovaskulære sygdomme, og at god mundhygiejne derfor har potentiale til at reducere risikoen for myokardieinfarkt og stroke. Det aktuelle studie om brugen af tandtråd matcher resultaterne fra en tidligere tværsnitsundersøgelse, som har vist en sammenhæng mellem tandbørstning, professionel tandrensning og hjerte-kar-sygdom. Men det betyder ikke, at man kan konkludere, at hyppig brug af tandtråd nedsætter udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Hvis man vil påvise, at tandtråd forebygger hjerte-kar-sygdom, kræver det, at man undersøger, om forbedret hygiejnestatus afspejles i færre hjerte-kar-komplikationer i randomiserede kontrollerede langtidsstudier, og resultaterne af sådanne studier er ikke entydige.
Vanskeligheden ved udredning af hjerte-kar-sygdommenes årsagsforhold skyldes både deres komplekse natur, og at de deler risikofaktorer med andre kroniske sygdomme som fx diabetes, parodontitis og caries. En svaghed ved dette studie er fx, at resultaterne baseres på deltagernes selvrapporterede oplysninger om livsstilsfaktorer, herunder brugen af tandtråd, som ikke altid er pålidelige.
Det er desuden en fejl, at studiet ikke inddrager information om deltagernes generelle tandbørstevaner. Det udelukker muligheden for at bedømme, om tandtråd spillede en uafhængig rolle for hygiejnen. Ved nærlæsning af studiet fremgår det i øvrigt, at ordet ”tandtråd” er uklart defineret og tilsyneladende omfatter alle former for ”interdentalt renhold”.
Studiet tilfører ikke ny viden. Tværtimod kan artiklens titel friste læseren til at overfortolke betydningen af tandtråd til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom, hvilket undersøgelsen ikke retfærdiggør. Dårlig tandhygiejne er en af risikofaktorerne for hjerte-kar-sygdom, men der er behov for flere prospektive studier med et velgennemtænkt studiedesign for at afklare tandhygiejnens relative betydning for sygdomsudviklingen.
